Monday, January 2, 2017

Sollys og engle

 Vi har engle, lys, juletræ, julemusik og blomster. Det fortsætter til næste weekend, for det er Helligtrekonger på fredag. - Det er "rød-dag" i Sverige, dvs officiel fridag. I år er det lidt specielt for mig. Jeg har nemlig ferie, og det har jeg haft siden før jul. Der var opsparet lidt for mange feriedage, så jeg har nydt at have gæster, besøge familie, læse, rydde op og være sammen med min kære husbond.
En dag kom jeg ind i stuen og så solen lyse gennem min amaryllis. "Næh, hvor fint" tænkte jeg, "det må jeg lige ha et billede af." Det fik jeg - men inden jeg nåede at vende mig om igen, var solen forsvundet bag nabohuset! Dagene bliver længere hver dag, og i dag var solen fremme på en klar, blå himmel. Åh, det er skønt.

Sunday, January 1, 2017

Godt begyndt!

 Velkommen 2017! Husbond og jeg begyndte dagen med en dejlig lang gåtur i byen. Der var mange mennesker på gaderne. Først var vi forbi Kastellet med voldgraven.


 Så var vi over Amalienborg, hvor der bliver gjort klar til dronningens nytårskur. Garden er i rød galla, og en lille fyr hjalp dem med at skridte fronten af.
 Der er altid smukke detaljer at kigge på - og skilte med alle mulige påbud og henstillinger.

 Nyhavn er altid spændende, men ikke altid lige let at komme igennem. I dag var det ikke så galt, det er trods alt lidt for koldt at sidde ude. For årstiden er det ret mildt - men det er "vandkoldt".

 Husbåd med alternativ gallionsfigur pyntet til jul.

Kældertrapper behøver ikke være ydmyge!
 Kaffepause på Christianshavn
 Smukke siluetter - og forårsgrene hos den lokale blomsterhandler!
Du ønskes et velsignet 2017 - uanset hvad det måtte bringe! Et Herrens år - det er det!

Monday, October 10, 2016

Och det är samma värld - exakt samma värld!

(Del 2) På rejsen til Litauen var Liselotte og jeg med rundt på en del hjemmebesøg. Vi må ikke vise billder affamilierne, da alle er på sociale medier og ret naturligt ikke vil udstilles. Jeg viser bare billeder fra et sted, da alle andre indeholder børn og voksne. Hjælpecentrene har kontakt med et stort antal udsatte familier - de hjælper med tøj og mad. Men også med at forbedre boligen, hvis det kan lade sig gøre. Vivar hos en familie, som takket være indsamlede penge fra gospelkoret Korsdraget i Blekinge og håndværkere fra Lindomme, fik nyt gulv, sofaer og spisebord!
 Der var ubeskriveligt snavset og rodet, de fleste steder - men naturligvis ikke alle. Alle billeder i dette indlæg er fra samme hjem. Huset er et rækkehus med en masse gamle arbejderboliger - ikke vedligeholdt nogensinde. Vand og sanitet findes ikke inde og 6 børn og 2 voksne bor i samme rum.

 Vand henter man i brønden.
Vi befinder os i et EU-land. Her lever mennesker med god levestandart og mange muligheder. Men her er også stor, bortgemt fattigdom og armod. Det er svært/umuligt at tage en videregående uddannelse, da både studier og bolig koster mange penge. Her er (naturligvis) meget drikkeri, men også familier med kærlighed og sammenhold. En familie, med store drenge havde flyttet en masse gange. "Det bliver aldrig bedre med dem" sagde vores rejseledsagere - "De ved ikke bedre. De kan ikke" - men her fandtes et el-orgel og et klaver var på vej fra hjælpecentret - for to af sønnerne gik på musikskole! Arbejdsløsheden er på over 30 % i området. Men tallet dækker over, at, dem som har mulighed, rejser ud af landet for at tjene penge hjemtil. Her fik jeg måske en del af forklaringen på alle de mange, med slaviske sprog, som rejser med Øresundståget!

Litauen - en rejse!

Regina og Liselotte foran lastbilen Julle
(Del 1) I forbindelse med vores konfirmationsarbejde i RegionSyd i Equmeniakyrkan har jeg været på en rejse til Litauen sammen med kollega Liselotte Spåre. Vi vil gerne tage de ældste af vore unge - dem som konfirmeredes for 2 år siden - med over for at se arbejdet der. Pastor Walla Carlsson har fortalt levende og engageret om det store sociale og kirkelige arbejde, hun er igangsætter og en vigtig del af.
 Torsdag tog jeg toget til Karlshamn i Blekinge. Der mødtes jeg med Walla og Liselotte ved færgen til Karlshamn. Turen tager 14 timer. Vi rejste i Wallas lille lastbil, som var fuldt pakket med banan-kasser med tøj, kaffe, bleer og andet godt og nødvendigt. Færgen var fyldt med lastbiler. Men vi traf også Marianne og Göran fra Hörby, som rejser på egen hånd. De er bønder - men rejser 4 gange om året til Litauen med alt godt til familier og hjælpecentrene. -Første stop var her, hvor vi læssede en del af pakkerne af. - Huset indeholder et hjælpecenter med tøj- og maduddeling og et aktivitetscenter, hvor et antal indskrevne børn samles til lektiehjælp og fritidsaktiviteter.
Søndag kom vi tilbage til dette sted, som også indeholder en fin - men for lille - kirkesal. Her fejrede vi gudstjeneste sammen med ca 60 andre.
Der var masser af sang, nadver og indtagelse af to nye medlemmer - nu består menigheden af over 60 medlemmer. Den er startet for bare 12 år siden.
Den meget velbesøgte genbrugsbutik set udefra
 Tilbage til fredag. Vi kørte videre til næste hjælpecenter - et lejet hus, som foruden samme aktiviteter som det første sted også indeholdt en genbrugsbutik. Vi spiste frokost på kontoret sammen med tre seje mænd fra Lindomme ved Göteborg, Göran og Marianne og Regina. I denne by er der en Metodistkirke, hvor de i weekenden havde børne-sang-weekend. Vi nåede kun at hilse på, inden programmet gik igang.
Frokost på kontoret

Og genbrugsbutikken indefra




Sidste hjælpe-center - her boede vi!
Sidste stop var hjælpecentret uden for byen. Her skulle vi også bo. I huset er plads til lektiehjælp og andre aktiviteter. Her er desuden lavet det fineste lille bageri, hvor flere kvinder har fået arbejde. Vi talte meget om, hvordan man bedst kan hjælpe. Der er så meget at gøre - men at skabe job er bestemt ikke uvæsentligt!
Her var fint pyntet med farver og fantasi.

Walla viser bageriet, hvor blandt andet mere end 1000 kanelboller bages hver uge
Næste indlæg kommer til at handle om det sociale arbejde - hjemmebesøg på landet!

Friday, September 30, 2016

Hov -

- det kan man da ikke! Sådan lyder overskriften på fortællingen om dette billede. Og nej, det kan man ikke. Men Erik Johansson, er svensk, fotograf og fotokunstner, og han kan godt - tage billeder og manipulere dem, så helt nye tanker og ideer opstår i ens hoved. I dagens tillæg til Politiken "Foto," kan man se mere - ellers kan man gå på wwwpolitiken.dk/foto2016

Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være din ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen varme mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig i sin hånd.

Thursday, September 29, 2016

Englenes dag

 I dag 29. september er det ærke-englenes dag: Michael, Rafael og Gabriel. Der findes også andre - fx Uriel. I gammel tid var dagen høst-skiftedagen, den ene af to tidspunkter på året, hvor det var tilladt for ansatte på gårdene at skifte plads. Det er også min mors fødselsdag. - Engle, hvad skal vi med dem? Jeg opfatter dem, som sendebud der repræsenterer den større verden, som vi ikke kan nå. De giver besked fra Gud, når de "almindelige kanaler" ikke fungerer.
 I sommer var vi i Allinge - uden for kirken findes denne skulptur med navnet Metamorphose, som betyder forvandling. Jeg ser den som en kvinde - lidt slidt, lidt gammel, som er ved at forvandles til en engel - et sendebud mellem Guds større verden og min. Jeg tror, jeg kender sådanne engle!



Wednesday, September 28, 2016

Mørke og rødder

 
Hvornår mon jeg lærer, at det altid er sådan? Ikke lige stærkt hvert år, men ikke til at slippe uden om. 
Mørket kommer både udenpå og indeni - vi har passeret jævndøgn, og nætterne bliver sikkert og ubarmhjertigt længere end dagene. Sådan er det vel for de fleste. Men for mig handler det helt klart også om, at det fx i morgen er 85 år siden min mor blev født - og for et par dage siden var det 16 år siden hun døde. Hun blev altså ikke 69 år og de sidste 5 - 6 år var hun meget påvirket af sygdom, Parkinson og Alzheimers. 
Og i august var det 10 år siden min far døde, kort tid inden han ville være fyldt 83. Jeg ved godt, at der er mange, som har mistet forældre tidligere end mig. Og mine forældre var dejlige mennesker, som jeg har masser af gode minder om. Jeg tænker gode tanker om dem, og de fylder ikke hver dag. - Men sorgen og savnet kommer nogen gange på denne årstid på den her ukontrollerede måde, som lægger sig som mørke skygger ind over livet.
Jeg tror, livet er evigt. Jeg tror på opstandelsen og at vi skal ses igen - men ensomheden og tomheden er også en del af livet.