Monday, December 24, 2007

Hør hvor englesangen toner!

Som præst har man ganske megen indflydelse på, hvad der skal synges i kirken. Organisten er selvsagt med på valg. Men Charles Wesley's julesalme "Hør, hvor englesangen toner" synger vi altid juleaften - i kirken, hjemme og inden da har vi sunget den med/for det halve af Strandby skole til deres julegudstjeneste (den anden halvdel er i Folkekirken, og der har vi jo ikke noget at bestemme).
Her synger vi at Kristus er julens herre, hvilket nok kan være nødvendigt at slå fast. Hver juleaften!
Hjemme er vi klar. Juleposten står i den gamle glasskål med sølvkant og venter på at blive læst. Dvs. jeg læser altid breve og kort, når vi modtager dem - men juleaften til kaffen læser alle årets julepost.
Som altid er juletræet det fineste vi har haft. Juleaften med røde og hvide lys, en hærskare af engle og andet godt fra et utal af julebazarer og rejser - den nyeste engel er fra Dublin.
Vi glæder os til de to eftermiddags-gudstjenester med trompetfanfare og brusende orgel. Og til den klokken 23:30 - hvor levende lys oplyser kirken, og sprøde stemmer synger om rosen midt i den kolde nat.
I morgen, juledag er der højtidsgudstjeneste - dejligt det først er kl. 11 - og så er det tid til familiehygge de følgende dage.
Velsignet højtid - tillykke med Jesus!

Monday, December 10, 2007

Hvidklædt med lys i hår!

Så har vi sunget julen ind. I går, 2. søndag i advent, åbnede gudstjenesten med Lucia-piger i alle størrelser - den ene sødere end den anden. Egentlig er Lucia jo en helgen fra Sicilien, dræbt under kejser Diokletians forfølgelser af de kristne (284 - 305). En af legenderne om hende fortæller, at hun tog sine øjne ud og forærede dem til en ung mand, der var forelsket i netop hendes smukke øjne og ville giftes med hende. Lucia ville ikke giftes men leve som jomfru for Herren. Hun blev senere dræbt, fordi hun nægtede at gifte sig.
Heldigvis er det knapt så dramatisk at være Luci-pige i dag - selvom det stadig kræver en del! Også Børnekoret og Pigekoret sang. Drengekoret - kendt under navnet "Wesley Chapel Singers", sang bl.a. Ave Maria og gospelkoret "Chosen" sang Halleluja, så folk faktisk rejste sig - (tak Bente!) Ud over det sang vi alle sammen jule-salmer, nye og gamle. Det tager sin tid - men det er jo også det vi har - tid. Advents-tid!

Friday, December 7, 2007




I går d. 6. december var det skt. Nicolais dag. Den gode mand var biskop i Myra i det sydvestlige Tyrkiet i det 3. århundrede. En af historierne om ham er den, at han fik medlidenhed med en familie, hvor faderen var så fattig, at hans tre døtre ikke kunne blive gift. Han kunne ikke betale deres medgift. Derfor så faderen ingen anden udvej, end at lade pigerne prostituere sig. Da Nicolai hørte det, skaffede han guld nok til at redde en af pigerne, lagde det i en sæk og kastede det gennem vinduet ind i huset. Dette gjorde han i alt tre dage, og alle pigerne blev på den måde hjulpet. Den sidste gang løb faderen ud på vejen og fik et glimt at deres velgørere. Men Nicolai bad ham om ikke at fortælle til nogen, hvem der havde hjulpet. Hvilket han jo alligevel må have gjort :-) Skt. Nicolai er på en eller anden forunderlig måde ophav til julemanden, der hærger op til den højtid, der breder sig ud over alle grænser og opfører sig, som var det en årstid! Det er tankevækkende, at kristne allerede i det 3. århundrede var optaget af at redde kvinder fra prostitution. Lad os fejre Skt. Nicolai - og ikke blot på hans dag d. 6. december - ved at tage kampen op mod kvindehandel i det 21. århundrede. Fortsat god advent!

Saturday, November 24, 2007

Til lykke!

Søndag d. 25. november kl. lidt over midnat er det 25 år siden, vores søn Johannes blev født. Det foregik på Horsens sygehus. Fødslen tog mange timer, fra om morgenen onsdag til lidt over midnat. Jørgen var ved min side hele tiden - meget af tiden travlt beskæftiget med at læse David Kvebæks bog "Ta tid til kjærlighet" - han har altid været god til at koncentrere sig :-) Det var fuldstændig fantastisk at blive mor. Ja, faktisk begyndte det allerede, da jeg blev gravid. Meget overvældende og bestemt ikke bare let. Det rykker godt nok rundt på ens univers, at et andet levende væsen er totalt afhængig af dig. Et lille menneske, som engang skal lægge mig i graven. Det udfordrer virkelig det inderste i en og opleves som et mægtigt ansvar. Heldigvis er Johannes - og hans søskende - stærke, selvstændige og sunde børn, der har klaret ganske godt at være mine.
Jeg er så glad og taknemmelig for dem alle tre. Og i morgen er det altså 25 år siden, det begyndte rigtigt for alvor. Og jo længere tid der går, jo mere må jeg sande min salige fars ord: "Det er hårdt at være forældre! De første 47 år er de værste".
Til lykke søn!

Sunday, November 18, 2007

Rock i synagogen

I dag er det 7. gang vi har haft koncert med Phil Mason & His All Stars. Det er herlige mennesker fra England, som spiller New Orleans jazz. Her ser vi deres glade og herlige klarinetist.
Phil Mason himself omgivet af sit swingende orkester. Ved første øjekast troede jeg, der var mere end en af musikerne, jeg ikke havde set før. Men så viste det sig, at de bare var blevet klippet - fx. trommeslageren.
Kirken var fyldt - 150 mennesker. Mange kommer langvejs fra. Et år fik jeg en uforglemmelig kommentar af en af tilhørerne i kaffepausen. Han forklarede mig, at han bedre kunne li' at høre orkesteret i kirken, end på traditionelle spillesteder for, som han sagde: "Her behøver jeg ikke at danse!"
I går var der endnu flere folk i kirkehuset - faktisk rigtigt mange - foruden englene selvfølgelig! Da havde vi nemlig julebazar. Nu er nogle af englene fløjet med mennesker hjem for at gøre klar til julen. Eller i det mindste til advent. Her i huset kommer juleenglene ikke frem før den 10. december. Vi skal nemlig samle kræfter til en stor højtid - Jesu fødselsfest - som varer til d. 6. januar

Saturday, November 17, 2007

DEN GODE STILHED og et mindre godt valg!

Kirken på Johannesgåden.
I går, fredag, kom Jørgen og jeg hjem fra 5 dages retræte på Johannesgården i Göteborg. Det var den anden retræte med individuel vejledning, vi har været på. Retræterne er arrangeret af foreningen KOMPASS, foreningen for ignatiansk åndelighed. Først deltager man i A - B og C rettræterne, hvor Magnus Malm underviser. Hans bog "Vejviser" indeholder meget af den undervisning. Der skal gå et år mellem hver retræte, så det er nu 6 år siden, vi var på den første. Sidste år kunne tiderne ikke passe, så jeg var i stedet hos St. Josef-søstrene i Kokedal.
En retrætedag består af vækning, messe, morgenmad, 3/4 times samtale med vejlederen - middagsbøn, middag, aftensmad, fælles stille bøn i kirken og derefter completorium, som er dagens sidste tidebøn. Der er stilhed hele tiden - dvs, vi taler ikke sammen. Hver dag har jeg gået en lang tur, læst lidt og ellers siddet i i kirken. Åh det er så godt. "Herre, jeg elsker dit hus, det sted, hvor din herlighed bor." Salme 26: 8
Men inden da var jeg i Tronheim. Vinduet er den store glasmosaik i den fantastiske kirke - Nidaros-domen. Jeg var ellers i byens Metodistkirke, hvor 30 kvinder fra hele Norge var samlet til Maria-konference. Jeg underviste om kvinderne i Bibelen fredag-aften og hele lørdagen arbejdede vi med 3 Mariaer: Maria fra Bethania, Maria Jesu mor og Maria Magdalene. "Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud" Salme 68: 12 var vores overskrift. Det var så fint at være sammen om vores liv i Gud og med hinanden. Vi havde gode dage i Tronheim.

Derimod var det jo ikke så rart at bryde stilheden efter retræten i Göteborg og få resultatet af folketingsvalget. Måske skulle man bare tage konsekvensen og flytte til et andet land.

Saturday, November 3, 2007

Alle helgen

Vi fejrer Alle helgen - bl.a. med at synge salmen "For alle helgen". Når vi kommer til vers 4, hvor der med lidt højtragende og gammeldags ord står: "O høje helgensamfund af vor æt! Vor vej er dunkel, eders lys og let; os alle bærer dog Guds åndedræt", så græder jeg. Den dag blandes tankerne om de mennesker, der ikke er døde - men gået før os - og Guds løfte om, at hellighed ikke bare er mulig og ønskelig - men selve forudsætningen for at kunne være sammen med Ham! Helligheden, som intet menneske ejer i sig selv, som vi har lov at klæde os i og regne for vor egen, fordi det er Jeus gave til os. Det er svimlende. Alle helgen er virkelig et mødepunkt for nuet og evigheden. En påmindelse om livets forgængelighed og storhed.
Vi fejrer Alle helgen i slutningen af kirkeåret (det nye begynder 1. søndag i advent), mens dagene hurtigt bliver kortere. Det er som om, vi skal mindes om opstandelsens under og påskemorgens lys, inden alt går op i englesang og julefejring.
Her til aften har jeg tændt lys på vore forældres grav. Os alle bærer dog Guds åndedræt!

Tuesday, October 30, 2007

Heldig?



Her er et link til Bibelselskabets nye udgivelse "Den Nye Aftale", en ny og mere mundret oversættelse af NT - kommer 16. november. Man kan læse søndagens tekster i følge Folkekirkens tekst-række frem til jul. På søndag, Alle Helgens dag er vi så ikke længere salige - men heldige :-) Men det er vi jo også!

http://www.bibelselskabet.dk/nudansk/index.htm

Wednesday, October 24, 2007

Så vælg da livet!


"Moar!" - "Rolig! De forsvinder igen efter valget"
Tak til Roald Als

Statsministeren har i dag udskrevet valg. Jeg bliver nødt til at brevstemme, da jeg er på retræte i Sverige tirsdag d. 13. november. Det gør ikke noget - bortset fra, at jeg så ikke kan stemme personligt på min folketings-kvinde, men det er der forhåbentlig mange andre, der gør. Jeg stemmer så bare på mit parti, som jeg ikke er enig med i alting, men som jeg har en direkte mulighed for at påvirke, fordi jeg betaler mit kontingent. Det er jo sådan vores system er indrettet. For tiden. Så længe vi værner om det. Vi har det politiske system, vi har fortjent.
Rigtig god valgkamp! Og må de bedste vinde!

Saturday, October 20, 2007

Ferrai-rød-Skoda-glæde

Endelig! Vi har ventet siden sommerferien på vores nye bil. Den 12 år gamle Toyota havde kørt 355.000 km og var ikke helt i topform længere. Lige inden vi tog til Oxford, gik vi ind til Skoda-forhandleren i Frederikshavn og bestilte præcis den bil, vi selv havde designet hjemme på computeren. Vi har også købt nye biler de to andre gange, men der har vi bare taget den, der nu var i butikken.
Den har en 1,9 disel motor, og det er skønt igen at køre disel. I næsten 12 uger har vi været uden egen bil. Heldigvis har vi kunnet låne - og forleden kørte jeg hjem i bus, for første gang i de 19 år vi har boet i Strandby (toget har jeg prøvet, men det kørte så ikke lige, da jeg skulle bruge det :-)
Mens vi har været uden bil, har jeg tænkt en del over, hvorfor jeg glædede mig så meget til at få en ny. Selvfølgelig fordi det er så dejligt at køre i en ny bil. Og så dufter den godt. Og bruger ikke nær så meget brændstof. Og larmer ikke - så nu kan man faktisk høre sine CD'er, mens man kører bil. Der er stort bagagerum, og gitter så hunden kan holde sig for sig selv.
Men faktisk glæder jeg mig mest til at få en ny bil, så jeg hurtigere kan komme godt og trygt hjem, når jeg har været ude!!!
Penge er ikke alt - de kan være roden til alt ondt. Men det er dejligt, når materielle ting passer til mine behov - fungerer, er til at betale, er gedigne, ordentlige og pæne. Det gælder også min cykel.

Wednesday, October 10, 2007

Moder Maria - bær mig!

Så godt som hver onsdag kl. 17 mødes jeg med mine med-vævere. Vi er en gruppe kvinder, der gennem mindst et år læser Martin Lönnebo's bog "Væven." Sammen lytter vi til stille musik, deler ganske kort, hvad vi har fået ud af vores læsning og eftertanke gennem ugen, lytter til oplæsning af næste kapitel i bogen "Væven" og sidder så lidt i stilhed og grunder over det, vi har hørt. Som afslutning hører vi igen lidt musik. Så er der gået 1/2 - 3/4 time.
Til sidst lyser vi: Velsignelsen over væveren:
Må vævens Herre, nu og altid hjælpe dig til at holde ud. Må han hjælpe dig dag og nat, i glæde og i sorg, i svaghed og i styrke, lige til den salige stund, da værket beskues i himmelens lyse, og englene glædes over dets klarhed, lethed, skønhed og friskhed. Amen!
I denne uge skal vi så grunde over "Ømhedens moder". Lönnebo skriver bl.a.: "Dan dig et indre billede af Ømhedens moder, og hæng det op i dit hjerte. - Tænk nu: Min opgave som kristen er at efterligne Kristus, Kristus som barn ikke undtaget. Hans fodspor leder netop nu til moderens arme. Din første opgave som bevidst kristen er at lade dig bære."
Et andet sted lærer broder Martin os at bede: "Moder Maria - svøb din blå kappe af ubekymrethed om mig".
Maria med barnet er fra Christ Church i Dublin. Er hun ikke dejlig?

Sunday, September 23, 2007

60 års fødselsdag - Så spiser vi igen!

I dag fik vi kagemand til kirkekaffe. Vi fejrede spejdernes 60 års fødselsdag. Vi spiser tit i vores kirke. Fordi vi har meget at fejre og fordi vi gerne vil være sammen. For 60 år siden besluttede menigheden, at en god måde at lære børne og unge om Gud og kristenlivet er at lave spejderarbejde. Det var en rigtig god beslutning. Præsten og hans kone - Hans Christian og Ellen Bhutho underviste lederne. Da de var klar, blev der bedt for dem, og så kunne de gå igang med at finde nogen spejdere at være ledere for. Det lykkedes ret godt, og siden har masser af børn og unge været spejdere i Strandby Metodistkirke. Mange er fortsat som ledere ude i landet og flere af landets præster er kommet til kirke og tro i den grønne uniform.

På billedet her er nogle af de "gamle" spejderpiger igang med at se billeder fra drengespejdernes album. Menigheden har altid haft forståelse for, at spejdere er levende menneskebørn - med alt, hvad deraf følger. Der er plads og kærlighed til børn og unge - og nu er der også blevet højt til loftet i bogstaveligste forstand.
Af gode grunde kunne jeg ikke tage billeder af gudstjenesten. Så her er et billede fra kirkekaffen. Intens samtale er en vigtig del af søndagens kikegang.
Til lykke til menigheden - og til spejderne!



Monday, September 17, 2007

En celle er en celle er en celle...

Første gang jeg så dette billede, vagte det en længsel i mig. Enkelhed, det hvide, rene rum, med kun nødvendige livsfornødenheder. Jeg tænkte på de rum, jeg har boet i på forskellige retæter i Danmark og Sverige.
Jeg havde ikke set længe på det, før min fejltagelse gik op for mig. - Det er en fængselscelle på Guantanamo-basen! En celle man ufrivilligt er lukket inde i.
Men en celle er jo også navnet på det rum, hvor mænd og kvinder i klostre lever. Her har de deres eget sted. De giver afkald på personlig ejendom og har kun, det, de har brug for. Cellen er stedet for søvn og hvile, for studier og personligt bønsliv. I nogle ordner lever man hele livet inden for klosterets mure. Cellen bliver her synonym med reglen om "stabilitas", at leve på samme sted. En celle kan altså være et sted jeg frivilligt har valgt som rammen for mit liv. Så er cellen en afgrænsning, der skal hjælpe mig til at vælge fra og rette min opmærksomhed helt mod livet i Gud.
Endelig er celle et ord for den biologiske byggesten, som alt levende er lavet af. Hver celle indeholder dna-materiale til hele den levende organisme.
Jeg længes efter enkelthed, afgrænsethed og koncentration om livet i hele dets fylde.
- Jeg har lige været på Skovhus-retræte!

Monday, September 10, 2007

God is greatly to praised!

Vores gospelkor CHOSEN har haft besøg af Solomon Facey fra London og Peter Steinvig fra København denne weekend. Vi var 30 sangere, ikke kun fra vores eget kor, som havde to forrygende dage. Solomon lærte os, at gospelsang består af tre ting: Udstråling/hvordan vi ser ud - hvordan vi synger/lyder og resten er Helligånden!
Alle 8 sange skal læres udenad - koncentration er nødvendig.
Men det er så sjovt - en helt speciel oplevelse. I et kor lærer man mange ting om det at være menneske og kristen. Fx. at det er bedst ikke at være alene - det bliver meget bedre med flere stemmers harmoni. Taknemmelighed over at andre mennesker har brugt tid på at lære at spille. Og at følge dirigenten - hele tiden; uopmærksomhed fører omgående til fejl. Sådan er det jo også i livet med Gud - når jeg overmodigt tror, at nu kan jeg selv - i dag klarer jeg mig uden morgenbønnen, ja, så går det ikke.
I forbindelse med gospelworkshops sker det altid, at jeg vågner om natten, og med det samme kører en af sangene. Fx:
"Praise is what I do - praise is who I am"

Thursday, September 6, 2007

Friske ord fra det 6. århundrede



Nogen siger: "Jeg har tro, og at tro er tilstrækkeligt til at blive frelst." Jakob giver svaret:
"De onde ånder tror også - og skælver. Tro uden gerninger er død." (Jakobs brev kap. 2: 17 - 19)
Hvordan kan vi tale om at have tro på Gud, at tro, hvad Han lover om fremtiden, hvis vi ikke engang tror på det, Han lover os om nutiden, vore liv her og nu?

Vi er blevet indsnørede i verdslige ting, fordybede i det kødelige, som kæmper mod ånden.
Virkelig tro på Kristus havde de, som fuldt og helt bød Ham indenfor i deres liv, ved gennem handling at holde budene.
De, som virkelig kunne sige: "Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig." (Galaterbrevet 2: 20)
Maximus Confessor/bekenderen (ca. 580 - 662)
Ovenstående er dagens læsning i bogen "Kyssa spor - daglig läsning från den tidiga kyrkan" Urval av Peter Halldorf, forlaget Cordia.
Det havde jeg lyst til at dele med dig!
Guds fred og alt godt

Saturday, August 25, 2007

Strandby efter solnedgang

Det er skønt, at holde ferie. Jeg elsker at rejse og opleve andre steder. Men at komme hjem til min lille by, det er dog herligt.

Solen er lige gået ned og efterlader Rugholm og Kattegat i et smukt lys.
Ålbækbugten lyser.
Ja, her er dejligt. Her vil jeg leve!

Sunday, August 19, 2007

Arven

Jeg har tilbragt 9 herlige dage i Oxford. De første dage boede Jørgen og jeg på et lille hotel, men fra søndag flyttede vi ind på Christ Chuch. http://www.chch.ox.ac.uk/ Det er det største af de i alt 39 colleges, som tilsammen udgør Oxford University. På billedet ser man "Tom Tower", opkladt efter den 7 ton tunge klokke ved navn Tom - broderklokke til "Big Ben" i London. Tårnet er tegnet af sir Christoffer Wren. Han har haft travlt, den gode Christoffer. Han har tegnet de fleste af Londons kirker, incl. St. Pouls Cathederal.
Spisesalen/hallen på Christ Church er forbilledet for hallen på Hogwarts, hvor Harry Potter som bekendt får sin uddannelse. En del af filmene er optaget her.
Også Inspector Morse har færdedes her i nyere tid. Ellers er det hjemsted for "Alice in wonderland". Hun var rektors datter og Lewis Carroll (egl: matematik-lærer, Charles Lutwidge Dodgson) opfandt historierne til og om hende.

Vi deltog i "THE 12'th OXFORD INSTITUTE OF METHODIST THEOLOGICAL STUDIES"
Christ Chruch er også stedet, hvor både John og Charles Wesley tog deres teologiske uddannelse og i kirken, som både er domkirke og collegiets egen "hus-kirke", er de begge ordinerede.
The Holy Club blev dannet i deres-Oxford år. Også fængslet, hvor de besøgte fanger og fulgte en dødsdømt til henrettelse, er i byen. Det har været fængsel gennem 1000 år og er først lukket for 11 år siden. Vi besøgte stedet og fik endnu mere respekt for de fromme og socialt engagerede teologistuderende, som vi regner os som efterkommer af.
Instituttet samles hver 5. år. Dette år med overskriften "To serve the Present Age: Our Calling to Fulfill"
Læs mere:
www.oxford-institute.org/index.html Jørgens indlæg er i gruppe 4 - og nok værd at læse!

Sunday, August 5, 2007

En mindedag

"I ensomhedens timer, i sorgens tunge stund, forbliv du hos os Herre, hvert smertefyldt sekund. Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi aldrig mister velsignelsen fra dem, men altid bærer med os det gode, de bar frem."
fra Salmebogens nr 459 af Svein Ellingsen og Holger Lissner

Saturday, August 4, 2007

100 års fødselsdagsfest på Læsø

Torsdag d. 26. juli drog vi til Læsø sammen med de 20 medlemmer af vores nærmeste familie, som havde mulighed for at være med. Jørgen er og jeg er blevet 50 begge to- ja, jeg er jo faktisk blevet 51 - men altså vi fejrede de 100 år med en dagstur Læsø rundt i bus.

Efter sejlturen, hvor vi spiste morgenmad, var vi rundt og se den flade kønne ø.
Denne sten ved Vesterø kirke burde få os til at tænke over, om det altid er klogt at sætte skriftsteder på gravsten!


På saltsyderiet tilbragte vi en del tid -
- det var her vi spiste frokost.
Og Læsøs smukkeste saltsyder fortalte og viste, hvordan man syder salt. I moderne tid begyndte det som et forsøg og er nu en industri med mange ansatte og god indtjening til gavn for det lille ø-samfund, som er landets mindste kommune.
Desværre var rønnerne ud for saltsyderiet meget oversvømmede, så vi måtte opgive at gå tur her.


På turen rundt på øen så vi brune bier.....

....og huse med tangtag - ålegræstag, har vi lært, det er.....
....der blev spist is, vi var i tårnet i Byrum, på Østerby havn, hvor vi bl.a. så den gamle kutter "Sunlight" og på et længere besøg i "Uldstuen". Det var en lang dag....



og Finn blev træt.....
.....og Peter blev træt..
....og Thomas blev træt!




Men vi synes, det var en dejlig dag, og vi nød at have det meste af familien med på "vores" Læsø-tur, som plejer at foregå pr. cykel. Og kun os to.