Saturday, June 2, 2007

Treenighedens søndag


Læs om Rublovs treenighedsikon her:

http://www.levendevand.dk/index.php?id=75

I morgen, søndag d. 3. juni fejrer vi Treenighedens søndag. Søndagen efter Pinse er det tid til at reflektere over mysteriet, at Gud er, altid har været og altid vil være Kærlighed og Fællesskab. Af denne Kærlighed er vi blevet til, og til dette Fællesskab længes vi. Da vi er skabt i Den Treenige Guds billede, bliver mennesket først sandt menneske, når det lever i fællesskab - ikke kun med Gud - men også med mennesker."De gamle sagde ofte til os, at vi bør betragte næstens erfaringer, som var de vore egne. Vi bør lide med vor næste i alt og græde sammen med ham, og vi bør handle, som om vi var i hans legeme. Og hvis han møder vanskeligheder, bør vi føle os ligeså fortvivlede, som var det os selv" (Ord fra Ørkenfædrene). fra "Vejen, ortodoks kristendom" af biskop Kallistos Ware.

"Vi lovsynger ikke tre Guder, men én Gud.
Vi ærer de i sandhed tre personer.
Faderen, uden begyndelse eller ophav,
Sønnen, født af Faderen,
Helligånden, som udgår fra Faderen.
Én Gud i tre personer;
Og i sand tro og lovsang,
giver vi hver af dem navnet Gud"
fra den ortodokse påske liturgi


Gud Fader med Gud Søn
og Helligånd tillige
ske tak og lov og pris
i høje Himmerige!
Treenig Gud, som var
og er og bliver, dig
vort takkeoffer frem
vi bær' ydmygelig.
(Salmer og Sange nr. 15 vers 3)

3 comments:

David Kvebæk said...

Takk for helgens post! Godt å bli minnet om fellesskapets betydning, selv om fellesskapet tilsynelatende ikke består av spesielt hellige mennesker. Men når to eller tre er samlet i den hellige treenighets navn - er disse tre selv sammen med oss - og gjør vårt samfunn til "de helliges samfunn". Et fint korrektiv til en som nå trives best i sin kellion. Jeg ber for deg i dag!
David

Hr. og Fru Danmark said...

Så er det jo ikke så dårligt, at vi alle i ActA føler, at det er fællesskabet som er det væsentlige. Vi har åbentbart fat i noget af det rigtige.
Malika

Tro Håb og Kærlighed said...

Tak, David og Malika - to mennesker, som jeg oplever det hellige fællesskab med - på trods af fysisk afstand.
Guds fred og alt godt
Charlotte