Saturday, November 24, 2007

Til lykke!

Søndag d. 25. november kl. lidt over midnat er det 25 år siden, vores søn Johannes blev født. Det foregik på Horsens sygehus. Fødslen tog mange timer, fra om morgenen onsdag til lidt over midnat. Jørgen var ved min side hele tiden - meget af tiden travlt beskæftiget med at læse David Kvebæks bog "Ta tid til kjærlighet" - han har altid været god til at koncentrere sig :-) Det var fuldstændig fantastisk at blive mor. Ja, faktisk begyndte det allerede, da jeg blev gravid. Meget overvældende og bestemt ikke bare let. Det rykker godt nok rundt på ens univers, at et andet levende væsen er totalt afhængig af dig. Et lille menneske, som engang skal lægge mig i graven. Det udfordrer virkelig det inderste i en og opleves som et mægtigt ansvar. Heldigvis er Johannes - og hans søskende - stærke, selvstændige og sunde børn, der har klaret ganske godt at være mine.
Jeg er så glad og taknemmelig for dem alle tre. Og i morgen er det altså 25 år siden, det begyndte rigtigt for alvor. Og jo længere tid der går, jo mere må jeg sande min salige fars ord: "Det er hårdt at være forældre! De første 47 år er de værste".
Til lykke søn!

Sunday, November 18, 2007

Rock i synagogen

I dag er det 7. gang vi har haft koncert med Phil Mason & His All Stars. Det er herlige mennesker fra England, som spiller New Orleans jazz. Her ser vi deres glade og herlige klarinetist.
Phil Mason himself omgivet af sit swingende orkester. Ved første øjekast troede jeg, der var mere end en af musikerne, jeg ikke havde set før. Men så viste det sig, at de bare var blevet klippet - fx. trommeslageren.
Kirken var fyldt - 150 mennesker. Mange kommer langvejs fra. Et år fik jeg en uforglemmelig kommentar af en af tilhørerne i kaffepausen. Han forklarede mig, at han bedre kunne li' at høre orkesteret i kirken, end på traditionelle spillesteder for, som han sagde: "Her behøver jeg ikke at danse!"
I går var der endnu flere folk i kirkehuset - faktisk rigtigt mange - foruden englene selvfølgelig! Da havde vi nemlig julebazar. Nu er nogle af englene fløjet med mennesker hjem for at gøre klar til julen. Eller i det mindste til advent. Her i huset kommer juleenglene ikke frem før den 10. december. Vi skal nemlig samle kræfter til en stor højtid - Jesu fødselsfest - som varer til d. 6. januar

Saturday, November 17, 2007

DEN GODE STILHED og et mindre godt valg!

Kirken på Johannesgåden.
I går, fredag, kom Jørgen og jeg hjem fra 5 dages retræte på Johannesgården i Göteborg. Det var den anden retræte med individuel vejledning, vi har været på. Retræterne er arrangeret af foreningen KOMPASS, foreningen for ignatiansk åndelighed. Først deltager man i A - B og C rettræterne, hvor Magnus Malm underviser. Hans bog "Vejviser" indeholder meget af den undervisning. Der skal gå et år mellem hver retræte, så det er nu 6 år siden, vi var på den første. Sidste år kunne tiderne ikke passe, så jeg var i stedet hos St. Josef-søstrene i Kokedal.
En retrætedag består af vækning, messe, morgenmad, 3/4 times samtale med vejlederen - middagsbøn, middag, aftensmad, fælles stille bøn i kirken og derefter completorium, som er dagens sidste tidebøn. Der er stilhed hele tiden - dvs, vi taler ikke sammen. Hver dag har jeg gået en lang tur, læst lidt og ellers siddet i i kirken. Åh det er så godt. "Herre, jeg elsker dit hus, det sted, hvor din herlighed bor." Salme 26: 8
Men inden da var jeg i Tronheim. Vinduet er den store glasmosaik i den fantastiske kirke - Nidaros-domen. Jeg var ellers i byens Metodistkirke, hvor 30 kvinder fra hele Norge var samlet til Maria-konference. Jeg underviste om kvinderne i Bibelen fredag-aften og hele lørdagen arbejdede vi med 3 Mariaer: Maria fra Bethania, Maria Jesu mor og Maria Magdalene. "Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud" Salme 68: 12 var vores overskrift. Det var så fint at være sammen om vores liv i Gud og med hinanden. Vi havde gode dage i Tronheim.

Derimod var det jo ikke så rart at bryde stilheden efter retræten i Göteborg og få resultatet af folketingsvalget. Måske skulle man bare tage konsekvensen og flytte til et andet land.

Saturday, November 3, 2007

Alle helgen

Vi fejrer Alle helgen - bl.a. med at synge salmen "For alle helgen". Når vi kommer til vers 4, hvor der med lidt højtragende og gammeldags ord står: "O høje helgensamfund af vor æt! Vor vej er dunkel, eders lys og let; os alle bærer dog Guds åndedræt", så græder jeg. Den dag blandes tankerne om de mennesker, der ikke er døde - men gået før os - og Guds løfte om, at hellighed ikke bare er mulig og ønskelig - men selve forudsætningen for at kunne være sammen med Ham! Helligheden, som intet menneske ejer i sig selv, som vi har lov at klæde os i og regne for vor egen, fordi det er Jeus gave til os. Det er svimlende. Alle helgen er virkelig et mødepunkt for nuet og evigheden. En påmindelse om livets forgængelighed og storhed.
Vi fejrer Alle helgen i slutningen af kirkeåret (det nye begynder 1. søndag i advent), mens dagene hurtigt bliver kortere. Det er som om, vi skal mindes om opstandelsens under og påskemorgens lys, inden alt går op i englesang og julefejring.
Her til aften har jeg tændt lys på vore forældres grav. Os alle bærer dog Guds åndedræt!