Monday, January 14, 2008

Fadervor - eller hvordan er det nu det er?


Fadervor på dansk i kirken i Jerusalem, hvor bønnen findes på et utal af verdens sprog!

Jeg har været til møde i Skovhusgruppen i dag. Der kom vi til at tale om forskellige udgaver af Fadervor. Jeg bringer her et lille udvalg. Det første er et udtryk for almen fortvivlelse over tidens sprog og mangel på kultur.

Tegneserien EGOLAND af Ivar Gjørup, fra Politiken 23. nov. 1989

KURTS Fadervor:
”Okæj farmand deroppe:
jeg fornemmer sådan set et behov for at dit navn
skulle sige mig lidt mer her og nu, ikk?
Men så synes jeg også jeg har krav på min del af kagen
Og noen goe snakker i skyldterapien.
Bring mig ikke ud i krise
(den slags er simpelthen for meget).
Lad os se lidt mere til dig på græsrodsnivo.
Du er jo bare det alt sammen og lidt til,
I ét væk, ligesom.”


Jokerens Fadervor
Fader Vor. Du som styrer i himlen.
Respekten er din - Jeg er nede med dit rige.
Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer.
Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med.
Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up,
og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg,
når de er på skideren,og endda tilgive dem, der kopierer min Cd´er.
Fristelserne lurer overalt i min del af byen,
men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet.
Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig.
For Evigt, der. Amen.



Fadervor i Den Ny Aftale

Far i himlen! Lad alle forstå at du er Gud,
lad dit rige blive til virkelighed,
og lad alting blive som du vil have det – her på jorden ligesom det allerede er i himlen.
Giv os det brød vi har brug for i dag.
Tilgiv os det vi har gjort forkert ligesom vi har tilgivet andre.
Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt.
For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig.
Amen


Fadervor
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn, komme dit rige,
ske din vilje som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Fadervor står i Mattæus evangeliet kapitel 6 vers 9 til 13. Sidste version er den autoriserede udgave.

No comments: