Wednesday, October 8, 2008

Livet er ikke det værste man har!

I min avis stod idag:

Vaclav Havel, Tjekkiets tidligere præsident, har ingen fidus til bestræbelserne på at holde liv i økonomisk vækst. Det risikerer, at civilisationen ødelægger så meget for sig selv, at den går under, siger han.

"Den kult, der hele tiden taler om forandring, fornyelse og vækst uanset omkostninger, kan føre civilisationen ned i en afgrund", advarer han. "Folk har brug for en eksistentiel revolution, deres fornuft har brug for et chok, så de kan gevinde deres forstand", tilføjer Havel. (Politiken)

I min tidebønsbog læste jeg i går aftes:

"Hvorfor skal jeg frygte i onde dage, når bedrageres ondskab omringer mig? De stoler på deres rigdom og praler af deres store formue. Ingen kan dog købe en bror fri eller betale Gud løsepenge for ham. - Løsesummen for deres liv er så høj, at man må opgive det for altid. -Ellers kunne han leve evigt uden at se graven. Men man ser, at vise mænd dør, tåbe og fæ går begge til grunde, de må efterlade deres rigdom til andre. Graven bliver deres hus for evigt, deres bolig slægt efter slægt, skønt deres navn er udråbt over jordegodser. Frygt ikke, når en mand er rig, når velstand og hans rigdommen i hans hus vokser. Han kan intet tage med sig, når han dør, hans velstand følger ham ikke i graven"" Salme 49: 6 -12, 17. Læs selv videre, det fortsætter i samme spor. Livet hænger meget godt sammen. Også i dag!

No comments: