Monday, January 19, 2009

Girls with pearls!

I morgen, tirsdag d. 20. januar, sker det: præsident Obama indsættes i sit embede. Han er et menneske og selvom hans kone Michelle siger, at han ikke fuldkommen, så har jeg meget store forventninger til hans virke, som leder.
Min søster har gjort opmærksom på:
http://www.getemgirls.com/?p=3790
som er en opfordring til at bære perler i morgen til ære for Michelle Obama, den seje kvinde ved hans side. I will! Nu vil en eller anden måske indvende, at det er der ikke noget nyt i. Sandt nok. Jeg går med perler i ørerne hver dag, men i morgen tager jeg i dagens anledning nogen særligt fine på - nogen, som Mette Risager har lavet.
Jeg har også en Obama-t-shirt, men den skal Maria have på i skole.
Min søster, Birgitte og hendes mand Niels, der jo bor i Memphis TN, var i søndags til gudstjeneste i en lille sort kirke, hvor en af deres (hvide) venner var indbudt til at prædike. Da de kom ind i kirken, var den fyldt med mennesker. Og alle, fra den ældste til den yngste, havde Obama -t-shirts på! Præsten havde sin under den åbentstående præstekjole. Den var med glimmer. I dag er det Martin Luther King Dag, og der var en helt særlig stemning i kirken. Som afslutning dannede de kreds og sang "We shall overcome"! - Hårdt arbejde venter forude, men det gør bestemt en forskel, at det er mennesker af god vilje og med en vis intelligens, der er ved rorert! God bless America!

2 comments:

Stine Barselsfeber said...

Jeg er ked af det meget unuancerede billede som de europæiske medier har givet os af Obama.
Tag fx hans abortpolitik, ingen kender den. Den er en af de ting, der virkeligt får mig til at frygte hans indsættelse.

Tro Håb og Kærlighed said...

Du har ret i, at der er meget vi ikke ved. Det var en af grundene til, at mange var meget skuffede da Hillary tabte kampen til Obama. For hende vidste vi, hvor vi havde. Min holdning er, at politik er det muliges kunst. Ingen kan få alt, hvad vi vil have. Men dygtige politikere kan skabe overordnede rammer og tryghed om det liv, vi skal leve med hínanden. Og udygtige gør det modsatte. Kun Gud er fuldkommen. Og det er jeg overbevist om, at Michelle Obama vil holde Barak fast på!
Min egen store glæde har klart rod i de mennesker, jeg har mødt i USA - sorte som hvide. Der er i den grad brug for håb og fællesskab i det samfund.