På hver af vore feriedage var vi på vandreture. Vi begyndte med at gå Hammerknuden rundt. Vejret var med os, solen skinnede og havet lyste i sin smukkeste blå farve. Her står Jørgen ved Hammerodde Fyr, der fungerede fra 1895 til 1990.
Lidt længere henne på vejen ligger Salomons kapel - resten af det. Kirken er bygget i 1300 tallet til de mange sildefiskere, som boede ved kysten. Kirken fungerede til 1500-årene, hvor sildefiskeriet forsvandt fra de kanter. Skulle jeg ønske mig en anden udnævnelse, end den nuværende, så ville kirken her klart stå højt på ønskesedlen.
Ved Opal-søen var der livlige aktiviteter. Hver andet øjeblik var der én, der sprang på hovedet i søen fra den stejle klippekant (6 - 8 meter ned?) Og ellers susede folk gennem luften med svævebanen fra den stejleste skrænt og ned i vandet. Det var vildt. Vi blev enige om, at ideen sikkert er opstået i Brændesgårshaven, hvor de havde en ganske fredelig svævebane tværs over søen, da vi var børn. Nu står der i guide-bøgerne at det er "farfar, som kan huske det hed Brændesgårdshaven - nu hedder det Joboland". Ja, jeg kan altså også huske det. Og farfar er jeg ikke blevet endnu!
På hver af vore feriedage var vi på vandreture. Vi begyndte med at gå Hammerknuden rundt. Vejret var med os, solen skinnede og havet lyste i sin smukkeste blå farve. Her står Jørgen ved Hammerodde Fyr, der fungerede fra 1895 til 1990.
Lidt længere henne på vejen ligger Salomons kapel - resten af det. Kirken er bygget i 1300 tallet til de mange sildefiskere, som boede ved kysten. Kirken fungerede til 1500-årene, hvor sildefiskeriet forsvandt fra de kanter. Skulle jeg ønske mig en anden udnævnelse, end den nuværende, så ville kirken her klart stå højt på ønskesedlen.
Ved Opal-søen var der livlige aktiviteter. Hver andet øjeblik var der én, der sprang på hovedet i søen fra den stejle klippekant (6 - 8 meter ned?) Og ellers susede folk gennem luften med svævebanen fra den stejleste skrænt og ned i vandet. Det var vildt. Vi blev enige om, at ideen sikkert er opstået i Brændesgårshaven, hvor de havde en ganske fredelig svævebane tværs over søen, da vi var børn. Nu står der i guide-bøgerne at det er "farfar, som kan huske det hed Brændesgårdshaven - nu hedder det Joboland". Ja, jeg kan altså også huske det. Og farfar er jeg ikke blevet endnu! 
3 comments:
Sikke dejlige billeder - og det ser ud som om, I har haft det herligt på Bornholm ;-) Men uha, at folk suser gennem luften med svævebanen fra den stejleste skrænt og ned i vandet lyder frygtelig vovet!
Nej, men bare vent! Man kan ikke vide med sikkerhed om ikke nok det skulle kunne lade sig at gøre en dag....
Det hedder Brændegårdshaven. I hvert fald hvis du spørger mine børn. Og de er heller ikke blevet farfar. At nogen så synes, at det var synd for udlændingene med både æ og å, så det skiftene navn til Joboland, kan man jo have sin mening om.
Et job i Salomons kapel vil være fint. Det vil i hvert blive en åben kirke.
Post a Comment