Wednesday, September 30, 2009

Chosen

Jeg har sunget i kor siden jeg var 10 år - i skolen og i kirken. Jeg holder af forskellige genrer, men de seneste år har jeg mest sunget gospel i kirkens gospelkor, Chosen. En længere periode har korets leder være Carsten Morsbøl, og for tiden er Camilla Fredsby vores eneste dirigent.
Vi får aldrig udleveret noder, kun tekstark. Alt læres udenad, og hvordan sangen skal synges kan være en overraskelse, fordi musikerene og dirgenten bestemmer det undervejs. Man lærer derfor at følge sin dirigent meget tæt - hun mimer teksten til os og guider os gennem fordelingen af vers, kor og gentagelser.
Det er rigtigt sjovt at synge gospel - kraftfuldt, men også svært. Vi kalder os et allemandskor, men sandheden er nok, at sangenes sværhedsgrad afholder nogen fra at forsøge. Mandag aften er koraften, og vi forsømmer nødigt hverken sangen eller fællesskabet. Det forpligter også at være udvalgt.Posted by Picasa

4 comments:

Lene said...

Vores dirigent herser også med os at vi skal slippe papiret og følge hende :-) Det lyder til at I har det godt sammen og udfordres sangmæssigt. Jeg må snart til at starte igen :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - er du ikke kommet til kor endnu? Ja, man bliver lidt afhængig - god fornøjelse :-)

Madame said...

Hvor er det dejligt at læse, Charlotte! Jeg kan huske, jeg så dirigenten Frans Rasmussen på tv i foråret - han havde samlet et amatørkor i det sociale boligbyggeri Urbanplanen og lærte dem på 13 uger at synge et stort, klassisk værk fra 'Fyrst Igor' og til sidst optrådte de med det i DR's koncerthus. Det var dybt gribende.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, det var noget af det TV, jeg faktisk også har set. det var meget fint at følge. Kor-sang gør noget godt ved og for mennesker!