Wednesday, January 6, 2010

...det knyger ud af himlene

Og det bliver ved. Himmelen er grå og bliver ved at give sne fra sig. Blæsten har lagt sig lidt, så det fyger ikke så kraftigt her inde mellem husene.
Men børnene har fri fra skole - der bliver ihvertfald ikke undervist, da hverken lærere eller elever kunne nå frem. Husbond har gravet gange tæt ved grunden, så vi kan komme frem og tilbage, og ud et enkelt sted.
Nu venter vi på, at vejen på et tidspunkt bliver ryddet - så bliver der nemlig kastet kaskader af sne ind på vores fortov igen. Men mon ikke snerydderne har travlt andre steder et par dage endnu?
Posted by Picasa

9 comments:

Rasmine said...

Sådan ser det altså ud i min barske (næsten) hjemstavn!

Der ligger der "hele" otte centimeter sne på min altan :-D

Det kan vel næsten ikke fortsætte til Kyndelmisse.

Knyge er et herligt ord. Ingen kan være i tvivl om, hvad det betyder - men ved du, om det er i brug?

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja gode gamle Vensyssel er blevet hvid, og hvor længe det bliver ved - tja, det kan snart blive 2. februar. Lige nu ser det ikke for godt ud. Mine fodspor var snedækket igen efter 10 minutter. Jeg tror kun, det knyger i de gamle vintersange, men det er et meget malende verbum.

Lene said...

Bare det ikke fyger ind af sprækkerne :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - vi har været på loftet for en sikkerheds skyld i dag. Heldigvis var det ikke slemt. Huset er heldigvis temmelig tæt. Som min mormor sagde: Godt husene er hule! - Det ser slemt ud hos jer! Godt, I har de store maskiner.

Madame said...

Det var da utroligt at se hvor meget sne I har fået, Charlotte! Vi har vel cirka 8 centimeter i København og Nordsjælland - og det er rigeligt :-)

Rimkogeren said...

Det er hvidt derude.
Det sidste år som lærer på midtsjælland boede vi på Lolland.
Lolland var berygtet for at lukke p.g.a. sne, så jeg håbede selvfølgelig på et par gange at kunne ringe: "Jeg er sneet inde!" Det skete aldrig, men fem gange da jeg steg af toget i Ringsted, fik jeg at vide at busdrift til skolen var indstillet eller at skolen var lukket. Herefter ventede jeg en time, hoppede på fut-futten og steg to timer senere i land på det næsten snefrie Lolland.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rimkoger - det er svært at forstå, hvis man ikke har oplevet det, at vejret kan opføre sig så lokalt - og modsat af forventet. Snefri er vist altid populært for skolebørn - og deres lærere:-)

Magnificat said...

Jeg husker at der så sådan der ud i ca 1996 - Der var meget sne ihvertfald og det er der også nu kan jeg se - Ville gerne være en del af det for det er jo så hyggeligt !

Tro Håb og Kærlighed said...

Kære Maria - ja, hvis du var blevet to dage længere på juleferie, så var du nok ikke kommet hjem pga sneen. Flot ser det ud - men lildt besværligt. Far har skovlet i mange timer sammenlagt.