Sunday, January 3, 2010

Helligtrekongers-søndag

I dag har vi holdt Helligtrekongers-gudstjeneste. Det er ganske vist først på torsdag d. 6. januar, at det er 13. dagen, som de kalder den i Sverige. Den dag slutter julen. Aftenen før er det Helligtrekongers-aften. Hvis vi er hjemme, fejrer vi den med små gaver og lys på juletræet for sidste gang. I dag læste vi teksten fra Matthæus 2: 1 - 20: "Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."....." Om de var tre eller 17, står der intet om i teksten, og at de var konger bygger vi på tekster i Det Gamle Testamente, hvor der fortælles om konger, som skal komme langvejs fra for at tilbede Messias. De skal medbringe gaver, der svarer til dem, vismændene havde med: Guld, røgelse og myrra. Vismændene repræsenterer "de fremmede", dig og mig, de ikke-jødiske folk, hedningerne. Guds Messias er til hele verden og til alle mennesker. Vismændene bliver ledt af en stjerne, de har observeret på himmelen. De er videnskabsmænd og viser, at Gud taler til os mennesker på mange forskellige måder. Her optræder ingen engle, men sund fornuft og kloge hoveder. Vismændene gik vild, da de kom tæt på målet. De valgte at gå op til kongepaladset og spørge efter det nyfødte kongebarn. Det skulle de ikke have gjort, for kong Herodes havde ikke fået nogen søn, og han var aldeles ikke interesseret i nogen rival. For en sikkerheds skyld beordrede han sine soldater til at dræbe alle nyfødte drenge i Betlehem, da han blev klar over, at det var der, Jesus var blevet født. Da var Jesus blevet flygtning. Hans forældre havde taget ham med til Egypten, hvor de skjulte sig, til der igen blev fred i deres hjemland. - Sådan er verden skøn og grum på samme gang. Guds nærvær og ledelse er tilgængelig, men vi har svært ved helt at overgive os og forkludrer mulighederne. Alligevel får vi lov at se Jesus og at tilbede og ære ham!
Posted by Picasa

7 comments:

Rasmine said...

Ja, selvfølgelig! Hvorfor har jeg - og mine omgivelser - ikke tænkt på det? Det er alt for tidligt at smide juletræet ud til nytår.

Madame said...

Det er en fortælling i det dejligste billedsprog!
Jeg husker Helligtrekonger fra min barndom, hvor vi også altid tændte lysene på juletræet for sidste gang.

God søndag aften til dig!

Ole Birch said...

Jeg havde medbragt en røgelsespind til børnehjørnet i Jerusalemskirken, men de utaknemmelige børn syntes det lugtede mærkeligt - så pointen: at vores tilbedelse er som en vellugt for Gud - gled ligesom fra mig. Børn er overvurderede!

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - hvis du har smidt det, så er det ud allerede, så må du huske det til næste år:-)
Madame - herligt, at I også holdt Helligtrekonger, da du var barn!
Ole - sidste år forsøgte jeg at få min dyrt indkøbte kirkerøgelse til at brænde - det gik ikke så godt:-) Senere er jeg blevet mere trænet! Røgelse er ikke for børn!

Rasmine said...

Jeg må så stadig være et barn, for jeg synes også, at røgelse lugter grimt. Det vil sige, jeg kender ikke kirkerøgelse, men i en periode var det meget populært i min omgangskreds med de der røgelsespinde. De lugter sådan lidt kemisk, synes jeg.

Lene said...

Tak for din dejlige måde at skrive på :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - det er sandt, at røgelsespinde ikke lugter godt, men kemisk, parfumeagtigt. Men kirkerøgelse dufter mere som en rigtig god brændeovn.
Lene - tak:-)