Saturday, April 3, 2010

Ø for ØRKENFÆDRE og ØRKENMØDRE

Ø står her på bloggen for Ørken-fædre og Ørken-mødre. I begyndelsen af det 3. århundrede erklærede den romerske kejser Constantin kristendommen for en statsunderstøttet religion i hele Romerriget. Dermed ophørte forfølgelserne af kirken og de kristne. De var nu ikke længere i fare for at blive kastet for løverne i cirkus, eller for at blive korsfæstede. De kunne samles frit til gudstjenester uden at skulle skjule sig under jorden i katakomberne, og de havde lov til at beklæde embeder i statsadministartionen. Alt sammen meget godt. Men - kirken blev dermed også unmderlagt de skiftende kejseres og andre magthaveres politik og magt, et problem kirken har kæpet med og mod siden. ØRKENEN blev tilflugtsstedet for de kristne, som ville leve Gud nær uden at være underlagt staten. Syriens og Egyptens ØRKNER blev redningen. Antonius, der døde i 356, var en af de første og mest berømte. Men der var mange - tusinder, mænd og kvinder: ørken-fædre og ørken-mødre. De levede som eneboere men sluttede sig efterhånden sammen i fællesskaber og blev forløberne for nutidens klostre.

Der findes flere samlinger af deres "tankesprog", korte fortællinger eller udsagn som: "Lær din mund at sige, hvad der bor i dit hjerte". Amma (mor) Synkletia sagde: "I begyndelsen er der meget strid og besvær for dem, som nærmer sig Gud, men siden kommer der uudsigelig glæde. De, som vil tænde en ild, hoster og græder under arbejdet, men de lykkes på denne måde med det. Der står jo: "Vor Gud er en fortærende ild" - Hebræerbrevet 1:29. På samme måde bør vi tænde den guddommelige ild i os med tårer og besvær".
Posted by Picasa

13 comments:

Maria G said...

Som vanligt ett mycket intressant inlägg!
Önskar dig en god fortsättning på Påsken!

Tro Håb og Kærlighed said...

Maria G - tak:-) og en god påske til dig!

Madame said...

Det var smukt at læse, Charlotte. Er der ikke fundet et evangelium i en klippehule i ørkenen? Hvis det er sandt, kan jeg bedre forstå, at det blev fundet der.

Anne Thompson said...

Meget flot introduktion! Og må jeg lige tilføje at jeg synes billedet du har sat ind øverst på bloggen er rigtig flot! Hvor er det fra?

Tro Håb og Kærlighed said...

Anne - tak, jeg er rigtig glad fordi du stiller netop det spørgsmål:-) Det er faktisk indgangsdøren til ActA, vores lille kirke i Aalborg.

Vilt og vakkert said...

Heisann!


Flotte bilder og en spennende løsning på bokstaven Ø.I vår forrige lærebok i kunst -og kulturhistorie sto det en notis om Konstantins mor og ørkenkirker, mener jeg å huske... skal sjekke..
Ha fortsatt en fin påskekveld!

Petunia said...

En samle her har en strofe som går slik: "Det er makt i de follede hender" og det betyr ikke at staten/politere og det som en gang var øvrigheten (utenom kirken) skulle styre kirken..
Det er mange eksempler gjennom historien på hvordan man har forsøkt å frata kirken sin politiske uavhengighet.
Nydelig bilde:)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jo, man fandt i forrige århundrede store krukker, som indeholdt forskellige skriftruller - bl.a. hele Esajas bogen. Skrifterne er dateret tilbage til Jesu tid. Fundet er gjort i Cumran, som er en ørken i Israel.

Tro Håb og Kærlighed said...

Vilt og vakkert - det skal nok være sandt - det er jo på hendes tid, de kristne flytter ud i ørkenen. Faktisk blev ørkeneremitterne ofte opsøgt for at give råd til kejser og andre ledere i samfundet. Så selvom de trak sig tilbage, levede de ikke skjult.

Tro Håb og Kærlighed said...

Petunia - jeg er jo ikke i tvivl om, at Kirken ikke skal være en del af statsmagten, men tværtimod være et korrektiv!

Henny said...

Interessant. Ørkenfædre/mødre er vist undgået min bevidsthed indtil nu.

Anonymous said...

Sikkert utrolig spennende bøker og lesning. Det er utrolig at de måtte gjemme seg bort i ørknen for å kunne ha sin tro ifred!

Tro Håb og Kærlighed said...

Henny - de kristne i ørkenen er et spændende bekendtskab!
qehenne - ja, de ønskede ikke at deres tro skulle ødelægges af al den fred og kejserlige indblanding. De var kloge, barske folk.