Tuesday, August 31, 2010

Aran-øerne - en barndomsdrøm

Et højdepunkt på Irlandsrejsen var turen til øen Inishmore, den største af de tre Aran øer, som ligger vest for Irland. Som barn så jeg filmen Man of Aran og den gjorde et uudsletteligt indtryk. Jeg havde ikke forestillet mig, at det var muligt at kommer derover, men øerne er yndede turistmål med velorganiseret færgefart. Så vi bestilte en bustur fra Dublin ikke langt fra hvor vi boede. Vi mødte tidligt om morgenen og blev glædeligt overraskede, da det viste sig, at vi kun var 4, som skulle med den lækre Mercedes-taxa. Turen ad motorvej tværs over landet var ikke særligt inspirerende. Men chaufføren var en snakkesalig nordirer, der gerne delte med sig af historie, politik og hvad vi ellers havde lyst til at vide noget om. Sejlturen varede 45 minutter og så blev vi overladt til en meget lokal guide. Han talte et meget drevent engelsk. Aran-øerne er ellers det sted i Irland, hvor gælisk er det herskende sprog. Han fortalte historie og røverhistorier mens han i høj fart kørte os rundt på den lille ø, der er 2 km bred og 13 km lang. Det mægtige ringford, 3000 år gammelt ligger helt ude på kanten af en 100m lodret klippevæg. Herfra er der intet andet at se end Atlanterhav. Fortet så ud, som om det var bygget for nyligt, der var ingen slid af vind og vejr eller bevoksning af nogen art på stenene. Vores guide betroede os da også senere, at de havde planer om at bygge et 15.000 år gammelt fort næste år!?! Jo, sagde han, vi har masser af sten der mere end 15.000 år gamle, og af dem vil vi bygge dette fort. Det vil EU helt sikkert give tilskud til. Og det er ikke mere dumt, end så meget andet EU giver tilskud til! - Det kan der måske være noget om. - Der er smukke kloster- og kirke-ruiner på Inishmore, hvor de keltiske helgerne har været, og der er den dejligste café, med en herlig værtinde, der havde været i Danmark!  Det var anderledes at være på Aran, end jeg havde tænkt, men jeg er glad for at have været der.

4 comments:

Rasmine said...

Helt utrolig flot. Måske tager jeg mig alligevel sammen en skønne dag.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - du vil ikke fortryde. Måske kan det hjælpe at tænke på hende, der sagde til en ven, der var i tvivl om hun turde rejse til Israel: "Hvis det er Vorherres mening at du skal blive skudt, så kan du ligeså godt blive det hjemme i Strandby!"

Madame said...

Sikke en skøn oplevelse! Jeg var slet ikke klar over, at disse øer fandtes. Og jeres guide må have været meget underholdende - et nyt 15.000 år gammelt fort er da en forunderlig tanke :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja, han var spøjs. Og den unge guide, som kørte os over Irland, lærte os meget om, hvordan det er at bo i landet nu.