Sunday, August 8, 2010

Tilbage i tiden.


Jeg har været på "Metodistkirkens Sommerhøjskole" på Solborgen ved Vig, Hønsinge Lyng. Højskolen var præget af vikingetiden, selvom der også skete mange andre spændende ting. En af dagene var vi på besøg på Ulvsborg. Her blev vi modtaget af Erik den Røde aka Eric Zehmke, tysk arkæolog, der har boet i Danmark i mange år. Sammen med sin kone og gode venner, opygger han her på den tidligere Lammefjords jorde en borg, hvor der arbejdes som i tiden mellem vikingerne og middelalderen.

De har bygget et mægtigt "salshus", hvor hele vores højskole blev beværtet med bl.a suppe og pandekager. Forinden blev vi vist rundt på gården, hvor vi så forsvars-tårnet og urtegården. Her dyrkede de mange spændende ting - også tidsler, der skulle bruges til at karte uld på. Jeg lovede at fortælle om Ulvsborg her på bloggen. Det være hermed gjort! Det er bestemt et besøg værd. De er venlige og vidende folk på gården - og meget gæstfrie. Ulvsborg
Posted by Picasa

2 comments:

Madame said...

Det lyder meget spændende med jeres besøg på Ulvsborg - der må jeg lokke husbond med hen i en weekend. Dejligt med ny inspiration :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Det kan I glæde jer til!