Her til aften var ActA, den lille ny menighed i Aalborg inviteret til dansk-arabisk aften i Margrethekirken i Aalborg. Mange fra sognet var mødt frem. Vi begyndte med gudstjeneste, hvor der blev sunget danske salmer, og arabiske lovsange. Teksten om Nikodemus' natlige besøg hos Jesus blev læst på arabisk og dansk. Det var sjovt at følge med i den danske Bibel - navne kan man genkende, også Guds-navnet Allah - og enkelte andre ord, som jeg er bekendt med fra hebræisk (som jeg heller ikke kan). Arabernes præst Elias talte levende og engageret, og han blev tolket af sin søn, der til dagligt læser til maskinmester i Frederikshavn, samme sted som min ældste søn i øvrigt. Efter gudstjenesten var der dejlig arabisk mad til alle. Elias fortalte så på sin charmerende og høflige måde, hvordan det er at være sorthåret og lidt mørk og bo i Danmark. Altid skal man forklare sig. Og selv om mange af fx. araberne i Danmark er kristne - alene i Aalborg 600 - tager man dem som udgangspunkt for at være muslimer. De får spørgsmål som: "Hvor kommer du fra?", "Er du muslim?", og når de så har afkræftet det og fortalt, at de er kristne, kan næste spørgsmål alligevel være: "Holder du ramadan?" Elias opforderede os til at møde alle mennesker med kærlighed, og mindede os om at vi aldrig ved, hvad der kan komme ud af mødet med andre mennesker.
3 comments:
Da jeg i sin tid tog et propædeutisk kursus i oldgræsk, gik jeg på hold sammen med nogle vordende teologer. Læreren spøgte med, at de stakkels teologer jo skulle være tresproglige korrespondenter - i latin, græsk og hebræisk. Er du også "tresproglig korrespondent"?
Jeg synes, det lyder rigtig godt med jeres fælles arrangement. 600 kristne i Aalborg "af anden etnisk herkomst end dansk" lyder godt, men det får mig til at spekulere på, hvor mange der mon er i alt.
Jeg har en idé om, at der måske ikke er så mange indvandrere helt deroppe nordpå, og hvis det er tilfældet, at modsætningerne derfor måske ikke er så store. - Da jeg i sin tid flyttede fra Aalborg, forbandt jeg udelukkende ordet jøde med kristendomsundervisningen, men på den skole, hvor jeg kom til at gå, hed at hugge noget at "jøde" noget. Ubehageligt ...
Og den sidste sætning er så sand, så sand, men ikke detsto mindre svær at leve efter :-)
Det var da en fantastisk fin idé at holde dansk-arabisk aften!
Gid der var flere af den slags møder, hvor man går i dybden og lærer mere om hinanden.
Post a Comment