Sunday, February 27, 2011

Glastræ


Der var varslet isslag i Nordjylland lørdag. Derfor kørte vi hjem i god tid. Og ganske rigtigt. Træet uden for køkkenvinduet var glasseret.
På tirsdag er det d. 1. marts. Mon der bliver gensyn med den blå anemone, som Kaj Munk skrev om: "Hvad var det dog der skete - den første dag i marts?"
Posted by Picasa

Saturday, February 26, 2011

Mere vinterferie

Vi boede på Fredensborg vandrerhjem aka: "Danhostel Fredensborg", for der har vi boet før, og det er et dejligt sted. Billedet viser nabohuset.
Vi tilbragte det meste af dagene sammen med Maria, som bor ind i byen. Vi var bl.a. i Rundetårn, hvor de for tiden viser udstillingen af, hvad familier spiser rundt om i verden. Jeg har set billederne i avisen tidligere, men det er var fint at se i stor størrelse. Meget tankevækkende! Bagefter nåede vi en flot gratis orgelkoncert i Trinitatis, som er den kirke, rundetårn er kirketårn for - eller til (?)

Udsigten fra tårnet er altid spændende. Til venste for kobberspiret i billedet ser man Jerusalemskirkes kobbertårn, og det er lige ved siden af, hvor Maria bor.
Om aftenen var vi i Det kgl. Teater, hvor vi så "My fair Lady" - Alfred blev gift. Eliza lærte at kende forskel på "ligge" og "lægge" og professor Higgins lærte at opføre sig ordentligt over for kvinder. http://kglteater.dk/Alle_forestillinger/Skuespil_10_11/My_Fair_Lady.aspx Teateret var fyldt med festkllædte mennesker, og det var bare så fin en oplevelse.Posted by Picasa

Thursday, February 24, 2011

Vinterferie fra hovedstad til hovedstad.




Vi holder vinterferie. Derfor får jeg ikke kommenteret på jeres sider. Billederne er fra Ôverås i Göteborg, vores tidligere præsteseminarium, hvor både husbond og jeg har læst, og hvor begge vore fædre også blev uddannet. Husbond var desuden lærer og rektor gennem mere end 25 år. De sidste to nætter har vi overnattet i det fine hus, hvor vi forøvrigt også blev gift og fejrede vores bryllup for snart 30 år siden. I går var vi i Stockholm i 20 frostgrader! I dag har vi været i København. Der er ikke helt så koldt, men det føles sådan pga. blæsten. Derhjemme ligger der endnu mere sne, fortæller vores hunde- og huspasser, der så også må skovle! I morgen skal vi igen tidligt op - jo, jeg holder ferie! Håber, du har gode dage, ferie eller ej!

Monday, February 21, 2011

Modlys

Begrebet modlys bliver af og til samtaleemne i blogverdenen. Jeg har lyst til at dele dette uredigerede billede. Det er taget ved festen på Williams dåbsdag. Motivet er Julie og Olivia. Og billedet er taget af Freja, deres storesøster, som går i 1. klasse. Freja spurgte, om hun måtte låne vores kamera, hun tog en masse billeder af alt muligt - og altså også det her. Det kan jeg godt li'
Posted by Picasa

Sunday, February 20, 2011

Vinterferie

På min anden blog "Williams farmor" http://farmorcharlotte.blogspot.com/, kan du se, hvad døgnet har været fyldt med. Vi har vinterferie! Derfor var jeg i kirke uden at "præste", som børnene kaldte det, da de var små. Jeg nød at sidde på bænken og være en del af menigheden. I morgen skal vi til fødselsdag i familien og så går turen ellers et par dage til Sverige og 3 til København. Hunden bliver hjemme og passer på huset sammen med midterbarnet.
 Jeg holder meget af både efterårsferien og vinterferien. I Nordjylland holder vi vinterferie i uge 8. Alt arbejdet i kirken ligger stille, så det kan lade sig gøre at komme hjemmefra uden for meget besvær. Det kan være gavnligt en gang imellem. Men vi ferierer nu også herhjemme. Her til aften indløste vi et gammelt gavekort til restaurant "Vægteren" i Frederikshavn - uhm, dejligt!
Da vi kom hjem forsøgte jeg at finde stjernebilleder efter mit stjernekort, da det er en meget smuk og klar nat. Men det fryser 11 grader, så jeg kom hurtigt ind i varmen! Nu til strikketøjet! Jo, jeg har ferie.

Friday, February 18, 2011

Hvordan Danmark?

Det er flere år siden venner og bekendte i udlandet begyndte at spørge: "Hvad sker der i Danmark? Hvor blev jere frisind og åbenhed af?" - Hvad skulle jeg svare? "Jeg er ikke en del af det regerende flertal, men må leve med konsekvenserne!"
Lige for tiden går det stærkt med tab af status for vores lille smørhul af et land. FN stiller f.eks. spørgsmål ved behandlingen af statsløse palæstinensere - den internationale bankverden stiller spørgsmål ved vores bankers soliditet sidst efter Amager Bankens krak - og Københavns Universitet trues af en skandale med forsker-svindel, hvori rektor er indblandet! Hvordan gik det så galt? Og hvordan kommer vi tilbage på ret kurs? Det her handler ikke kun om næste folketingsvalg. Det handler i høj grad om tab af moral, anstændighed og ansvar for fællesskabet - og om ære og integritet. Kirker - vågn op! Kristne - tag ansvar!

Wednesday, February 16, 2011

Emma har fødselsdag!

Min søde svigermor Emma havde fødselsdag i dag. Billedet er fra Williams dåb. Emma har 4 børn, 4 svigerbørn, 11 børnebørn og 7 oldebørn. I formiddags var en lille del af familien til kaffe hos hende og Bedstefar Poul. Og her til aften var vi sammen i kirken til familiegudstjeneste sammen med næsten 100 voksne og børn. Gudstjenestens tema var "Guds familie", Børnekoret sang, Dansepigerne dansede og en del af gudstjenesten gik med at besøge stationer, hvor man bla. kunne fremstille sin egen nøglering. Bagefter spiste vi mexicanske pandekager. Men alt det har jeg ingen billeder af - jeg var også på arbejde!
Posted by Picasa

Tuesday, February 15, 2011

fra "VÆVEN"

"Gud når vi ikke gennem vor tanke, men gennem vor kærlighed. Vi får ikke fat i Gud "nøgen", i hans væsen, men kun i hans klædedragt, i hvilken han dog altid er til stede. Kærligheden er den del af Guds klædedragt, som er nærmest ved Guds hjerte" - fra denne uges læsning af "Væven" af Martin Lönnebo. Hver tirsdag mødes vi, dem der nu kan, fra vores lille gruppe. Vi samles om lys og måske en ikon - i dag et hjerte. Vi sidder i kirken, lytter til musik, deler liv og lytter til næste uges afsnit af bogen. Vi har vævet i 4 år. Hver uge. Dog ikke i ferieuger, hvorfor vi også holder pause i næste uge. Uge 8 er vinterferie i Nordjylland. Så væver vi hver for sig og mødes igen om 14 dage.
Posted by Picasa

Sunday, February 13, 2011

Søndag i kærlighedens tegn

Og nej, jeg har ikke taget fejl! Jeg ved godt, det først er i morgen, det er Valentins dag. Men dagens gudstjeneste blev fejret i Østervrå Frikirke, hvor de har besluttet sig for at benytte materialet om "Åndens 9 frugter", som vi har udarbejdet i Strandby. Den første søndag står i Kærlighedens tegn, og jeg fik lov at forberede gudstjenesten sammen med Susanne og at prædike.

Vi havde pyntet med hjerter, og på et tidspunkt var der mulighed for at skrive en bøn på et hjerte, som kunne lægges ved korset - eller i en skål. Bønnerne i skålen blev læst højt.

Vel hjemkommet og efter frokost og avislæsning, var vi en tur i LOOP-center og derefter gik jeg med hunden. Uha som det er koldt!

Dejlig søndag - resten af dagen skal gå med strikketøj og krimi bl.a. - Jeg læser "Fasandræberne"!

Saturday, February 12, 2011

Børn & Brunch

I ActA har jeg i dag haft fornøjelsen at være sammen med nogen af vores børn og deres mødre. Vi mødtes til brunch med æggekage og pandekager og det hele. Og så var det tid til at synge og høre om Jesus, der sejlede på den lyseblå sø, hvor det pludselig blev stormvejr. Heldigvis fik Jesus stormen til at lægge sig igen. Det var meget hyggeligt alt sammen. Et skår i glæden var den tåbelige parkeringsbøde, som 2 af pigerne  fik, mens vi var i kirken. Bilerne holdt som de eneste på en stor parkeringsplads. De havde stillet p-skiverne men var gået et kvarter over tiden. 500 kr!!! Øv altså 

Friday, February 11, 2011

Tålmodighed er en af Åndens 9 frugter


I sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude,
dog synger der en lille fugl
på kvist ved frosne rude.
Giv tid, giv tid! den nynner glad
og ryster de små vinger,
giv tid, og hver en kvist får blad,
giv tid, hver blomst udspringer.
Giv tid og livets træ bli'r grønt,
må frosten det end kue.
Giv tid, og hvad du drømte skønt,
du skal i sandhed skue.
Giv tid, og åndens vinterblund
skal fly for herlig sommer,
giv tid, og bi på Herrens stund,
hans skønhedsrige kommer.
B.S. Ingemann
Posted by Picasa

Thursday, February 10, 2011

Wesley's bordbøn


Be present at our table, Lord;
Be here and everywhere adored.
Thy crestures bless, and grant that we
may feast in paradise with thee.
Husbond sluger den ene bog efter den anden. Lige så stille, dag efter dag. Han samler til sin phd. Han læser om N.F.S. Grundtvig og om John Wesley. Jeg bager og læser en lille bordbøn, som John Wesley bad.  Men lige nu spiser vi frokost begge to - husbond og jeg!
Posted by Picasa

Natarbejder?

Nej egentlig er jeg ikke nat-arbejder. Jeg er bare ikke træt om aftenen. Da jeg kom hjem fra aftenens gudstjeneste i ActA, den lille kirke i Aalborg, var klokken kun lige 22. Så var der jo masser af tid til at slå to forskellige brød op, bage en plade muffins og lægge vasketøj sammen. Imen kunne jeg høre 2 gange "Religionsrapporten" på p1 om dæmon-uddrivelse. Det var nu nogen underlige udsendelser - men brødene bliver gode, når de bliver bagt i morgen formiddag.
Posted by Picasa

Monday, February 7, 2011

Oliventræet

I kirken har vi et træ. Det er en gave fra Jerusalemskirken i Kbh, og vi fik det i gave, da vi for snart 5 år siden genindviede kirken efter tilbygning og restaurering. Træet er et oliventræ, og det har det rigtigt godt her hos os. Selvfølgelig taber det en del blade om vinteren, men det er stadigt flot. Det står i et lysfyldt hjørne og glæder os. I træets grene ligger et sammenrullet stykke papir med en snor omkring. Det hænder, at nogen spørger, hvad det mon er - de gætter på bønner og hemmelige formularer. Men det er nu meget enkelt - det er regnskabet over vandingen af oliventræet. Der skal meget vand til ! det bliver passet godt af Hanne og Henning!
Posted by Picasa

Sunday, February 6, 2011

Stilhed!

Jeg har været i Skovhuset siden torsdag, derfor har stilheden bredt sig også til bloggen. Vi var 6 deltagere foruden Lene i køkkenet og så mig, som leder. Retræten havde "Kyndelmisse" som tema. Kyndelmisse er festen, eller lys-messen, der fejres til minde om at Jesus blev båret til templet 40 dage efter sin fødsel. Der blev den lille familie mødt af gamle Simeon, der blev overvældet af glæde og lykke, da han så Jesus-barnet. Han tog ham i sine arme og brød ud i lovsang: Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord, for mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk. Et LYS til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Vi mediterede over Bibeltekster der omhandler lys - fx. Jesus, der siger: "Jeg er verdens lys"! Nu er Skovhuset lukket og slukket for os denne gang - men på fredag kommer en ny lille gruppe, for at være sammen i den gode stilhed, der fremmer fordybelsen. - Min næste Skovhus-retræte er d. 22. - 25. september. NYT: Jeg har rettet datoerne, så vi begynder allerede torsdag aften og dermed får næsten 3 døgn!

Posted by Picasa

Wednesday, February 2, 2011

UDFORSK MENINGEN MED LIVET

ALPHA er et kursus-forløb om kristen-tro. Det er i sin tid udarbejdet af Nicky Gumbel, præst i Den Anglikanske kirke. Nicky var ateist som ung, uddannede sig oprindeligt til sagfører men mødte en kristen kvinde og blev gennem hende interesseret i at vide mere, om den tro han havde forkastet uden at vide særligt meget om den. I kirken Holy Trinity i Brompton, London, hvor Nicky Gumbel er præst, udarbejde præsterne et grund-kursus i kristendom for voksne med udgangspunkt i de mange helt naturlige spørgsmål mennesker stiller til kristendommen. ALPHA-kurset blev hurtigt meget populært og spredtes ud over England og videre ud i den vestlige verden. Mere end 2 millioner mennesker har deltaget i ALPHA-kurser, heraf er der nok nogle gengangere - jeg kender i i hvert fald en, som har været med flere gange:-) Til gengæld afholdes der også kurser, som ikke registreres. Vi har holdt ALPHA 3 gange i Strandby metodistkirke, her til aften begyndte vi forfra i ActA, den lille kirke i Aalborg! Vi var 9 deltagere. I går var de 8 til Rover-aften - men hvad spejderne lavede, det fik vi ikke at vide - det var hemmeligt!! Der er ingen hemmeligheder i ALPHA:

Alle!
Alpha er for alle som vil vide noget om kristendommen, uanset alder og baggrund.
Her behøves ingen forkundskaber.
Lærdom og Latter!
Det er muligt at lære noget om kristendommen, og samtidig have det sjovt.
Pizza og pasta!
Hver aften startes med fælles måltid. Det er festligt! Efter en travl dag behøver man ikke selv at lave maden....
Hjælpsomhed!
I små grupper diskuteres alle de spørgsmål, som foredragene rejser.
Alt hvad du vil vide!
Alle spørgsmål er velkomne. Intet spørgsmål er for enkelt eller for provokerende, når man er på Alpha.
Posted by Picasa

Tuesday, February 1, 2011

Hærvejstæppet!

Har du hørt om Hærvejstæppet? Ved næste Café Qvindfolk, lørdag d. 9. april får vi besøg af 3 qvinder, som har været med til at tegne og brodere tæppet. Læs nedenstående beskrivelse fra Viborg Turistbureau:
"Mejlbygruppen", en gruppe midtjyske damer under ledelse af Jean Donner rejste i 2004 sammen til Sverige. Målet var en lille by, Ransby, i det nordlige Värmland, hvor en gruppe svenske og norske damer udstillede et stort og flot broderet tæppe med motiver langs en pilgrimsfærd fra Ransby i øst til Tronhjem i vest - et meget imponerende arbejde. Her dæmrede idéen om et lignede, dansk arbejde, og hvad var da mere nærliggende end at finde motiver langs den jyske Hærvej. Som tænkt, så gjort.

Mejbygruppen kontaktede kunstner Inga Linde Jensen, Vedslet Gl. Skole, og lykkeligvis blev Inga Linde begejstret for idéen. Efter et uhyre stort og omfattende forarbejde leverede Inga Linde 13 store og endnu flere mindre akvareller. De 13 store danner sammensyet et fortløbende landskab fra Viborg til Dannevirke. De i alt 34 mindre billeder viser steder, man passerer undervejs, såsom runesten, broer, kirker, mindesmærker o. lign.
Akvarellerne blev forstørret, og billederne overført på hørlærred, som forinden var vasket 2 gange. Af praktiske årsager deltes hvert af de store billeder i fire dele - det var mere bekvemt af håndtere et mindre stykke stof.
Her begynder så arbejdet med nål og tråd - tyndt uldgarn i 65 forskellige farvenuancer. Der er anvendt kontursting, kædesting, millefleursting, stikkesting, korte-lange-sting, franske knuder og enkelte steder bayeux-sting.
Gruppen mødtes en gang om ugen uafbrudt i jule- og sommertid. Det meste arbejde foregik for hver især fortrinsvis hjemme, men så var det både morsomt og også absolut nødvendigt at mødes for at sammenligne og udveksle erfaringer.
Meilbygruppen mødtes over en årrække på fire år og efter færdiggørelsen af Hærvejstæppet, fandt tæppet et blivende sted i Viborg, hvor den siden maj måned er udstillet i Søndermarkskirken i Koldingvej 79.