Thursday, May 5, 2011

4. maj - levende historie

Er 5. maj ikke officiel flagdag? Det har de i såfald glemt på Strandby skole, som vi nu bor overfor.
 I går aftes holdt vi 4. maj arrangement i den lille kirke i Aalborg. Vi var 25 i de små lokaler, men det gik. Vi spiste sammen og fik derefter en powerpoint gennemgang af 2. verdenskrig og Danmark. Herefter fortalte mine svigerforældre om deres oplevelser. Poul var 14 og Emma 10, da tyskerne besatte landet. Poul boede i Strandby, og kunne fortælle om fiskeriet - hvor 3 kuttere blev minesprængt i december 1940. Herfra blev der også sejlet flygtninge og våben til og fra Sverige. Selve 4. maj tilbragte Poul i Sverige. Emma, min svigermor boede på landet, hvor de ikke mærkede meget til krigen. Indtil nogle russere, der var taget som krigsfanger og tvunget i tysk soldateruniform, søgte tilflugt på familiens gård. Familien var anstændige kristne mennesker, der gav flygtningene mad og lov til at overnatte på høloftet. Men tyskerne var åbenbart i hælene på dem, de omringede laden og dræbte to af russerne i  ildkamp. Det var forfærdeligt at opleve for både børn og voksne i familien. Oven i det, blev Emmas far anholdt af tyskerne, fordi han havde huset flygtninge. Han var arresteret i Aalborg i længere tid og blev udsat for tortur. Det kom naturligvis til at præge familien, men var ikke noget andre vidste noget om, før Emma for nogen år siden skrev historien ned og gav den til familien.  - Nu hører vi om krig og terror hver eneste dag - men alle de mennesker, der lever videre, dem hører vi sjældent om. Mine egne forældre boede i Holstebro og København, og de havde andre historier at fortælle - dem har jeg tidligere delt på bloggen. - At fejre 4. maj kan være en måde at give plads for den virkelighed, som er vores, også selvom det er "historie". Tak for en god aften!

4 comments:

Madame said...

Det er så vigtigt, at vi igen og igen bliver mindet om krigen og hører personlige oplevelser - også selv om vi hører om terror hver dag.

Emmas historie er uhyggelig, men sikke en fin måde, I mindedes 4. maj!

Hr. og Fru Danmark said...

Det var en rigtig dejlig aften!

Lene said...

Jeg mindedes i mit indre, men tændte ikke lys. Hvor er det en god ide med sådan en aften i kirken med fortællinger, som de unge langt bedre kan huske end historiebøgerne.

Emma gjorde ret og godt i at nedskrive historien, både for hende selv og for I andre.

Anne Thompson said...

Det lyder som en rigtig god aften! Jeg tror, det er vigtigt at blive mindet om, at krig, tortur, frygt og alt det, der hører krig til, også har fandtes hos os, og lever videre med dem, der oplevede det. Og jeg tror, det har betydning at høre det fra mennesker, som vi kender. Der bare er som os...
Flot Emma skrev ned. Hun er en gæv kvinde!

(Og jo, d. 5. maj er officiel flagdag)