Monday, May 30, 2011

Tom stol

Min mand har efterladt sine stole tomme - både her bag skrivebordet -
 og den overfor mig ved spisebordet i køkkenet. Om 25 dage skal jeg hente ham i lufthavnen igen. Jeg glæder mig allerede. I fire arbejdsuger skal han, sammen med andre forskere, læse, skrive og samtale til brug for sin phd-afhandling. Det er en dejlig chance, og med den disciplin han udviser, når han dag efter dag sidder alene med bøger og pc'er, så er det skønt at have kvalificerede vejledere til rådighed.
I går aftes var vi i Aalborg til en festlig Kirkevandring. Vi var nogen hundrede mennesker, der begyndte i Den Katolske Kirke, gik videre til Budolfi, domkirken og sluttede i Bethelkirken, en af byens baptiskirke. Vejret holdt, regnen kom først på hjemturen. Som afslutning - inden kaffen - sang vi den keltiske velsignelse, som her er min hilsen til husbond:
Må din vej gå dig i møde
og må vinden være din ven
og må solen varme blidt din kind
og må regnen vande mildt din jord
Indtil vi ses igen
må Gud holde -
holde dig i sin hånd!

13 comments:

Lene said...

God tur til din mand og jeg håber du må finde gode udfordringer i at prøve at være alene. Det er godt nok lang tid :-)

Og den salme sang vi som afslutning til konfirmationen i går, og den sang er for mig forbundet med min mor, hun elskede den sang og de sang den i hends kor,til min mors begravelse sang koret netop denne sang, så i går græd jeg, i dag nøjes jeg med klumpen i halsen, den sang er smuk og ordene dejlige.
God dag til dig.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - det skal nok gå her hjemme:-)
Forunderligt, som vi lige delte en smuk sang i går! - Jeg græder, når jeg hører "Solveigs sang" fra Peer Gynt, som vi spillede til min mor Solveigs begravelse.

Madame said...

Det var utroligt smukt at læse den keltiske velsignelse, du giver din mand med på hans rejse! God tur til ham - jeg synes, det lyder spændende, at han arbejder på en phd-afhandling.

Anonymous said...

Held og lykke med projektet til ham. Håber han kommer hjem og fylder stolene igen, frisk og fuld af nye indtryk.

Anonymous said...

kære Charlotte.
Louise og jeg har lige arbejdet med bladet, og jeg har lært at skrive kommentarer. Vi skal nok passe på dig og sørge for, at du ikke keder dig. Knus Louise og Bente

Tro Håb og Kærlighed said...

Bente - Tak, jeg keder mig aldrig! Og det er altid en fornøjelse at være sammen med jer. God Lady walk i aften.

restauranter i København said...

Forventningens glæde er altid en skøn ting :)


Hilsen

Carl
http://y-1.dk/

Tro Håb og Kærlighed said...

Carl - det er sandt!

Anne Thompson said...

Amen!
Og med ordene fra en anden keltisk farvel/på vejen velsignelse; "May He bring you home rejoicing at the wonders He has shown you. May He bring you home rejoicing once again into our doors."

Madame said...

Det bliver vel nok dejligt at få ham hjem igen! Og sikke smukke ord i den keltiske velsignelse, du giver din mand med på vejen.

Tro Håb og Kærlighed said...

Anne - tak for de gode ord!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jeg glæder mig allerede!

Tro Håb og Kærlighed said...

intetnyt - jeg ved, han får en masse ud af det! Derfor sender jeg ham med glæde.