Tuesday, August 9, 2011

Store skiftedag

I dag er store skiftedag her i huset. Datterbarnet har sidste arbejdsdag i Hjemmeplejen. Jeg synes hun er sej. Hele sommeren er mødt på arbejde kl. 7:30, hvor hun har taget sig af mennesker, der har brug for hjælp og pleje. Jeg har altid ment, at dem, der tager sig af vores børn, syge og ældre, skal rammes ind i guld! Det bliver de ikke - hun arbejder for sin løn!
Nu er kufferten er pakket, og når hun har fri henter jeg hende, og sammen kører vi til Aalborg lufthavn. Hun skal hjem til hovedstaden for at være tutor for de nye studerende - sjov, fest, alvor og intro til lærerstudiet.
I lufthavnen når vi forhåbentlig at drikke en kop kaffe med husbond, som lander efter 10 dages konference i Durban, Sydafrika.
Her til formiddag bliver mellemste hentet. Bandet har deres første koncert i København på fredag og skal herefter på promoveringstur med deres første udgivelse. Er du til rock, så er her dit nye yndlingsband

6 comments:

Lene said...

Sikke en dag med goddag og farvel. Og hvor er det godt gået af det unge band, at de har fået udgivet musik. Hvor skal de spille henne i Kbh?

Min søn spiller desværre ikke mere, det band han var i, var ikke godt for ham, jeg håber han en dag finder et nyt.

Det er godt at nogen har overskud til at være tutorer.Er din datter på sidste år? Min søn starter på andet år, de sidste to år håber han på at få musik som linjefag.

God dag til jer alle.

Madame said...

Jeg giver dig fuldstændig ret - alle dem, der arbejde med at hjælpe og pleje vores børn, syge og ældre, burde rammes ind i guld! God hjemtur til Datterbarnet og pøj pøj til bandet på promoveringsturen!

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene -
Known Parole skal spille på The Rock på fredag.
Maria begynder på tredie år. Hun skal have musik nu, hvilket hun glæder sig meget til. Jeg tror, det er et godt sted, de er, vores unge!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det burde være høj-prestige-fag!
Tak for gode ønsker.

Anne Thompson said...

NEJ! Jeg sidder her og bli'r enormt misundelig over at din mand er i Durban!!! Det' jo der vi "kommer fra". Suk. Der kunne jeg godt tænke mig at ha' været med i en kuffert!

Tillykke med Thomas' udgivelse!

Tro Håb og Kærlighed said...

Anne - ja, Jørgen har meget at fortælle, det har været en spændende tur.