Wednesday, February 29, 2012

Himmel&Jord i min postkasse

Som jeg fortalte i efteråret, er jeg blevet redaktør af Himmel&Jord, Metodistkirkens og Børne-og Ungdomforbundets landsblad. Det er spændende arbejde. Jeg skal dog vænne mig til den langsomme udgivelse. Bladet blev sendt i trykken 8. februar (og samme dag lagt på kirkens hjemmeside), men først i dag ligger det i min postkasse.I dette nummer kan du bl.a, læse en artikel af Anne-Vand til vin
Billedsiden er ikke mindst væsentlig, og jeg har leveret flere fotos til de 3 første numre. Forsiden er denne gang et udsnit af dette billede, som er taget i Vadstena i Den Hellige Birgittas kirke. Isabella står og ser Maria-stagen, hvor vi sammen tændte lys. Isabella er ikke med på forsiden af H&J - men hun skal med her på bloggen! 
Læs bladet her

Tuesday, February 28, 2012

Tirsdag

I dag har der været forår i luften. 11 graders varme havde vi her. Selvom det blæste, mærker man ændringen. Dagen er fyldt med arbejde men vi nåede aftensmad med William og hans forældre og en tur i LOOP. Her til aften havde vi korøvelse i 1000FRYD.Vi øver til påske - svært, men spændende. Vi skal nok få det lært!

Sunday, February 26, 2012

Dejlig søndag


Først en dejlig søndagsgudstjeneste, hvor vi optog en kvinde i menigheden og indskrev en anden som medlem. Dernæst en god frokost, og så foreslog husbond, at vi kørte en tur i skoven. Vejret var koldt og klart. Vi kørte til Dronninglund Storskov, hvor jorden var frosset de fleste steder. Det går op og ned ad bakker her, og både mennesker og hund var godt til pas.

Eftermiddagskaffen blev indtaget på café Havkatten i Hals - her er søkort på bordene og udsigt til færgen til Egense på sønderside Fjorden.
Dagen sluttede i Aalborg med besøg hos mellembarnet. Vi spiste sushi og gik en tur i byen, inden turen igen gik nordpå. Dejlig søndag! Hvordan er din gået?

Saturday, February 25, 2012

Forår i luften

 Det er helt klart - der er forår i luften! Det er stadigt koldt, men det bliver klart lysere dag for dag og selv mellem stenen i vores gård pibler livet frem.
Og William og jeg var på stranden i går. Der er fuld fart på den lille fyr - knap 15 måneder er han. Det var ikke godt nok at gå på den flade strand, han ville op i klitterne. Med lidt hjælp gik det op og ned i fuld fart. Jeg blev træt først!

Friday, February 24, 2012

Det er i detaljen!

 I ferien var vi på Ny Carlsberg Glyptoteket. I den grønne Palmehave står Vandmoderen - skøn og frodig, men også foruroligende med alle de ens og ligegamle små unger, der kravler rundt og kræver.
 Der var særudstilling om Egypten - her er datterbarnet ved en mægtig stensarkofag.
 Malerierne er noget helt for sig. Jeg elsker at gå i detaljer med de store skønne guldalder-malerier for at se, hvordan de har skabt virkningerne. Se fx. dette landskabsbillede. Ved første øjekast er der ingen mennesker på billedet, men læg mærke til den fiskende mand ude til højre.
 Han er måske ikke let at få øje på - men her er både han og kvinden på marken til at se.
Helt tæt på - her bliver det også tydeligt, med hvor få pensels-strøg fiskerens garn er sat! Det er da fascinerende!

Thursday, February 23, 2012

Askeonsdag

 I går var det Askeonsdag og dermed begyndelsen på fasten. På vinterferien var vi først i København, mens vi tilbragte de sidste dage i Göteborg. Askeonsdag var vi til middagsgudstjenesten i Domkirken. Her kunne vi få tegnet et askekors i panden, som tegn på fastens begyndelse, hvilket jeg gjorde.
 Alteret var klædt i lilla, bodens farve. Jeg går til gudstjeneste eller andagt i Domkirken i Göteborg, så ofte jeg kan. Jeg holder meget af at være en del af den "tilfældige" menighed, som samles der - studerende, posedamer, folk der er på shoppetur og andre. Midt i hverdagen står vi der med den levende Kristus i vore hænder.
 
Inden fasten fik vi dog spist årets svenske fastelavnsbolle - en semle. Hvis de er gode, så er de rigtigt gode. Den her var!

Friday, February 17, 2012

Lidt forår er det jo!

Og jeg har vinterferie.

Fremtidsaften

Sådan hedder generalforsamlingen for menighedens børne- og ungdomsarbejde. Ca. 200 børn og unge deltager i de forskellige tilbud vi har ugen igennem.
 En aften om året mødes lederne fra både spejderne, børnekor, pigekor, voksenkor og søndagsskole, ungdomsarbejde, klub, dans, tromme&teater og hvad vi ellers kan finde på.
 Vi spiser sammen, og bagefter er der generalforsamlinger i de forskellige arbejdsgrene. Der arbejdes koncentreret. Her sidde kollega Smil-Gud-elsker-dig-Louise sammen med de øvrige ledere hos de unge.
 Flere er med i mere end en ting, så vi skiftes til at arbejde med regnskab og fremtidsplaner og at vaske op og lave kaffe.
 Alle samledes til afslutning i kirken. Jeg havde glædet mig til at vi skulle skrive med knæklys - først, hvem eller hvad, der havde været lys i vores liv.

 Og bagefter: Hvordan vi vil være lys i andres liv. - Ideen er fra Domkirken i København, hvor de har brugt knæklysene i natkirken. Det blev rigtigt flot - også selvom vores kirke ikke er helt så stor.
Jesus er verdens lys - men han kalder også os til at være lys i mørket - nogen er det med sang!

Tuesday, February 14, 2012

Tirsdag i februar

Der er ikke så meget at skrive om - der er travlhed fra morgen til aften. Lige nu lidt sumpe-tv og snart en telefon fra datterbarnet. Hun har været til kor her til aften, som vi også har. Forskellen er, at Maria har været med til at starte et nyt kor i Jerusalemskirken i Kbh, hvor hun hører til. Jeg har bare sunget.

Sunday, February 12, 2012

Sørgeligt!

Endnu en smuk stemme til Himmelens kor - tak for dem alle, også denne sang!

Saturday, February 11, 2012

Shhhhh!

Vi havde en dejlig dag i kirken. De 7 timer går så hurtigt. Nogen finder klarhed, andre mærker trætheden, en oplever at tænke på ingenting, men bare være. Man kommer ned i en ro og stilhed, der er svær at opnå alene. At være stille sammen om vægtige ord er en gave, vi kan give hinanden. Tak!

Friday, February 10, 2012

Klar til i morgen!

Brød er bagt, tekster fremstillet og kopieret, bænke flyttet, billeder, malergrej og bøger fremlagt. Blomster i vaser, lys i stager, salmer valgt.
Huset er klargjort. Herrens Hus. I morgen vil vi bevæge os rundt mellem hinanden i stilhed. Stilhed fremmer fordybelse. Stilhed danner ramme om mødet mellem Gud og mennesker - det møde, der altid finder sted men ikke altid erfares.
God lørdag til dig!

Wednesday, February 8, 2012

4-hændigt

 De bedste billeder af William får man ved klaveret. Her sidder han stille og koncentrerer sig. Her spiller faster Maria for ham, og han vil meget gerne være med.

Det skal nok blive til noget!

Tuesday, February 7, 2012

Uventet friaften!

Vi har datterbarnet på besøg. Hun kom med nattoget fra hovedstaden tidligt i morges og bliver 3 dage. Det er  arbejdsdage for mig, men vi kunne nå at spise aftensmad med hende, William og hans forældre. Uventet blev mødet, jeg skulle til her til aften, aflyst. Det var jo ikke værst. Der blev ro til at spise nok en portion "bambi" uhmm!
Og bagefter nåede husbond, ældstesøn og jeg en tur i Loop! Nu sidder vi ligeså stille og ser svensk krimi. Det er virkeligt helt ok!

Monday, February 6, 2012

Vi øver os!

Aftene er tilbragt i kirken i vores dejlige pyramidesal. Læsegruppen sidder rundt om lyset og til aften også roser. Vi læser "Gud i et og alt" af jesuitter-præsten Gerard W. Hughes. I dag var vi nået til kapitlet om "Hvilken vej vi skal vælge". En af pointerne er, at selvom vores følelser aldrig lyver, så behøver de ikke at lede os til det rigtige i forhold til Gud.
"Evnen til at skelne er en kunst, som må læres ved at man prøver sig frem, og det vil man aldrig blive udlært i."

Sunday, February 5, 2012

Stilledag på lørdag - skal du med?

STILLEDAG I KIRKEN
LØRDAG 11. FEBRUAR KL. 9 – 16

"MARIA GEMTE ALLE DISSE ORD

I SIT HJERTE

OG GRUNDEDE OVER DEM”
Hvem var Jesu mor? Hvad skal vi lære af hende? Hvordan er hun et forbillede for os?

Dagen indeholder undervisning, Bibelmeditation, bøn og en kort nadvergudstjeneste.
Der er mulighed for at tegne og male, læse, hvile, tænke og bare være til i Guds nærhed.
Vi taler ikke sammen fra introduktionen
og til afslutningen.
Stilhed fremmer fordybelsen
Medbring intet andet end behageligt tøj, evt. et tæppe, måske en bedeskammel eller pude.
Pris 100 kr for forplejning hele dagen
Tilmelding senest onsdag d. 8./2. til
Charlotte Thaarup, tlf 21380071
Email: charlotte@thaarup.biz

Strandby Metodistkirke, indgang fra Snerlevej

Saturday, February 4, 2012

Islygte

 Dagen har bestået af kursus for vore lægprædikanter. Desudenhar vi to deltagere fra Finland og en fra ØsterVrå. Vi har arbejdet med Bibeltekster, prædikenforberedelse, salmer, bønner og gudstjensten som helhed.
Hele dagen har vi været i kirken, bortset fra en lille gåtur i det friske kolde frostvejr. Der begynder at komme is i havnen, hvilket er meget hurtigt, men ikke så underligt da det fryser hårdt døgnet rundt.
Aftensmaden spiste vi hjemme hos os. Kirsten var lige et smut hjemme hos sin familie, inden hun kom og fortsatte samværet med os andre. Med sig hjemmefra havde hun denne flotte islygte, som Søren har lavet. Nu står den på vores fortrappe med tændt stearinlys. Det er sandelig blevet vintervejr!
I morgen, søndag skal vi så afholde den gudstjeneste, vi har arbejdet med hele dagen. Alle medvirker med forskellige indslag, bøn, læsning, børnehjørne, uddeling af nadver, ledelse og jeg skal samle vores tanker sammen i en prædiken. Spændende!

Friday, February 3, 2012

Solopgang en vintermorgen


Måske ser solopgangen sådan ud i morgen? Jeg får ikke tid til at se efter, så du må få et par gamle billeder fra Sønder strand i stedet. Vi skal holde kursus i kirken for lægprædikanter, dvs. de prædikanter, der ikke er præster. Vi skal studere Bibeltekster, fordybe os, dele erfaringer og forberede søndagens gudstjeneste.
Udenfor er det koldt! Det fryser 10 grader her til aften. Det blev en kold løbetur!

Thursday, February 2, 2012

Kyndelmisse - Lysets fest!

Det er kyndelmisse - og hvidt derude. Dagen er tiltaget med næsten 2 timer. Vi er halvt igennem vinteren, og selvom det lige nu fryser så hårdt, som det ikke har gjort denne vinter, så kan vi se en ende på kulde og mørke.
Kyndelmisse er en fordanskning af det latinske Missa Candelarum, som betyder Lysmesse, en gudstjenste, der ligger 40 dage efter Jesu fødsel. Det var dagen, hvor Maria og Josef besøgte templet med deres nyfødte for at takke Herren for barnet. De blev mødt at gamle Simeon, som tog barnet ud af deres arme og gav sig til at lovsynge Gud om, at nu var han, Simeon klar til at dø, for med dette barn havde han set Verdens Lys!

Wednesday, February 1, 2012

Vi de druknede.

Jeg læser Vi de druknede af Carsten Jensen. En herlig bog om stolte søfartstraditioner med udgangspunkt i Marstal, Ærø. Jeg mindes Fanø, fra tiden hvor jeg boede i Esbjerg. Der fandtes også denne særlige skipperånd - en storhed og en barskhed selvom hjemhavn og hjemstavn var en meget lille by på en meget lille ø.