Wednesday, December 19, 2012

Noget om juletræer og om at blande sig

Gør som Gud! Bland dig!

I gymnasiet var jeg lidt forelsket i min dansklærer. Ud over at være en dygtig lærer, spillede han guitar og så lignede han Ebbe Kløvedal. Politisk var vi ikke enige – han var kommunist – men han lærte mig noget vigtigt om engagement. I en diskussion indviede han os i, hvordan det kunne være, at kommunisterne havde så relativ meget større indflydelse i samfundet, end deres antal berettigede dem til: de blandede sig! Helt bevidst fulgte de en strategi, der betød, at de stillede op til bestyrelsesvalg i skoler, institutioner, beboerforeninger, på arbejdspladser og hvor der ellers var brug for repræsentation. Og, som han sagde, hvem tror I så bliver valgt til tillidsmand, eller formand, når man frivilligt har kæmpet for andres rettigheder og gode kår?

- Jeg har aldrig glemt den samtale. Allerede den gang slog det mig, at vi som kalder os kristne, burde have gjort nøjagtig ligesådan. I stedet for at forsøge at få mennesker til at komme til kirken, kunne vi være verdens salt ved at tage ansvar og deltage i demokratiet, påtage os lederskab og kæmpe for andres ve og vel i mange forskellige sammenhænge. Det ville skabe respekt, give indflydelse og fremme Guds rige, selvom vi ikke er mange.

Jeg kom til at tænke på min gymnasielærer, da jeg hørte om boligforeningen i Kokkedal, hvor den årlige julefest er afskaffet og pengene i stedet er brugt på den islamiske Eid, festen for Ramadanens afslutning. Helt op i Folketinget har det vagt debat! Der har været krav om indgreb og lovgivning, for JULEN er i fare! Mon det går så galt? Kokkedal Kirke eksisterer stadig, og der holdes gudstjeneste både juleaften og juledag. Det eneste, der er i fare, er en profan hyggefest, som et demokratisk flertal har erstattet med en anden profan hyggefest.

Det tankevækkende er, at demokratiet stadig er et redskab, der kan benyttes til gavn og glæde eller til at fremme egne interesser og tryne mindretallet.

Alt for ofte læner vi os tilbage, lader andre tage slæbet, og håber på at alt vedbliver at være, som det plejer. Men pludselig er plejer død, fordi andre har taget den demokratiske udfordring op og brugt deres ret og magt på en måde, der måske ikke er til fælles bedste. (Hvor mon de har lært, at flertallet har ret til at håne og latterliggøre mindretallet – eller i hvert fald ikke behøver at kæmpe for mindretallets interesser? )

Gud blander sig og tager ansvar for det, der ikke er hans! Han blev menneske, som vi er mennesker. Han vil være, hvor vi er – være sammen med os, leve og kæmpe med os, dø for os – og opstå for os! Og han vil, at vi skal gøre som han!

Gud blander sig! Og intet i verden er længere, som det plejer!

Derfor: Glædelig jul!

Sådan skrev jeg i min redaktør-klumme i Himmel&Jord. Jeg sendte  et ex. af bladet til min "gamle" dansklærer, og fik en herlig mail tilbage. Klik ind på linket http://finnklarskov.dk/ og læs mere om ham.



8 comments:

Rasmine said...

Rigtig god læsning. Tak!

Lene said...

Tak for dit tankevækkende indlæg, jeg er ikke enig med dig i den måde, du anskuer juletræshistorien på. Men det behøver jeg jo heller ikke være :-) Jeg er derimod enig med dig i, at vil vi have indflydelse må vi blande os og påtage os et ansvar, men ansvaret forpligter, og jeg synes ikke, at det er sædvane at man i Danmark knægter mindretallet. Det er de historier, vi altid hører om, men de er efter min mening ikke som flertallet er flest.
Dejligt at din dansklærer svarede, men det var da også en herlig hyldest til en lærer, som gjorde en forskel :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - selvtak!

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - nej, du behøver lige netop ikke at være enig med mig:-)
Og, ja det var sjovt at jeg både kunne finde ham så let, og at han svarede.

Marianne said...

Jeg er helt enig Charlotte :-)

Madame said...

Det er så dejligt med lærere, der gør indtryk på børn og uge og vækker deres bevidsthed! Sikke en god idé at du sendte bladet til ham og spændende at han svarede! Måske er det en idé at hole kontakten til ham? Vi fik kontakt til min mands klasselærer for cirka 10 år siden og fik et varmt venskab med ham og hans kone. Desværre døde han sidste år kun 74 år gammel.

Tro Håb og Kærlighed said...

Marianne :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jeg tror, vi kommer til at høres ved. Foreløbig har jeg linket til hans hjemmeside:-)