Man kan være Guds barn, men Gud har ikke børnebørn. Sådan har vi altid sagt. Udsagnet skal naturligvis forstås sådan, at troen ikke kan arves, idet et hvert menneske skal have sin egen direkte relation til Gud.
Et helt andet spørgsmål er dog, om ikke Guds forhold til sine børn mere ligner det forhold, vi har til vores børnebørn? Det talte jeg med Mirjams mormor om i går, og vi var ikke i tvivl. Vi sætter alt til side for dem - det kunne vi ikke, da vores egne børn var små. Vi er uendeligt tålmodige - det havde vi ikke mulighed for med deres forældre.
Men
Kærligheden er hverken større eller mindre end mellem forældre og børn. Kærlighed kan ikke deles, måles eller vejes, den tåler alt, tror alt, håber alt og den ophører aldrig. Hverken for forældre eller bedsteforældre. Og slet ikke for Gud. For Gud
er Kærlighed.