Sunday, January 6, 2013

Hellig3konger

Til juleafslutning med skolen havde jeg nogen af mine mindste julekrybber med. Vi talte sammen om alle dem, der kan være med i julekrybbe-opstillingen - og om hvad der skal være med. Og den eneste, der skal være med, det er Jesus! Maria og Josef, hyrder, vismænd og dyr, engle og stjerner kan være med. Og der kan føjes andre figurer til, fx. "The Little Drummer-boy" - ja, du og jeg har en plads ved krybben.
I dagens Hellig3kongers prædiken handlede det om, at vismændene gik forkert - ikke meget, men nok til at forårsage barnemordet i Betlehem. En af grundbetydningerne af ordet "synd" er netop at ramme forbi målet. Det gør vi alle, selvom vi gør vores bedste for at leve rigtigt og ordentligt. Forhåbentlig er ingen af os skyldige i noget som Herodes forsøg på at komme Jesusbarnet til livs - men med vores livsstil bruger vi uden tvivl mere af jordens ressourcer, end vi kan tilkomme. Som vismændende kan vi være helt overbevist om, at vi er på rette vej - ja, endda at vi er på Guds vej, og alligevel har vi valgt at følge egne indgroede forestillinger. Vismændende fulgte stjernen, til de kom til Jerusalem, så slog de automat-gps'en til og mente, at de skulle gå til kongeslottet for at finde kongebarnet. Det skulle de aldrig have gjort. Og alligevel fik de lov at se Jesus - på samme måde er vi tilgivet. Jamen, tænker du måske, hvordan kan Gud dog tillade at det onde sker? Det gør han heller ikke, men han frelser, redder. Og Livet er meget større, end vi kan forestille os!

4 comments:

Madame said...

Det var utroligt smukt at læse!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - tak!

Anne Thompson said...

Og tak og lov for det!
Dramaet i vismændenes beslutning er for alvor gået op for mig i år, fordi jeg har fortalt historien mange flere gange end jeg plejer i "rå" form i børnehaven - og det er jo virkelig FARLIGT det, de uvidende gør. Hvor kan vi lave meget ravage uden at ville det. Og hvor det godt Gud er, som han er!

Tro Håb og Kærlighed said...

Ja - det må vi alle prise os lykkelige for!