Tuesday, April 9, 2013

Besøger du Lufthavnskirkerne?

Arlanda i Stockholm
Jeg har noget med kapeller i lufthavne! Jeg er ikke bange for at flyve - holder faktisk meget af det. Jeg har mine små ritualer, fx. en særlig bøn, jeg altid beder, når vi letter. Og så forsøger jeg at nå forbi lufthavnskapellet/kirken/bederummet i de lufthavne, jeg besøger. En lufthavn er en meget stor arbejdsplads, foruden alle de mange rejsende, som er forbi hver dag. Derfor er det helt naturligt, at der er en præst knyttet til et sådant sted. Flere steder er der indrettet bederum til folk af forskellig tro, men på Arlanda i Stockholm, har de en rigtig kirker. Her foretager præsten fx. 300 vielser om året! Andre steder, som i Kastrup, flytter de rundt på det kedelige bederum - og for tiden er det nedlagt - som det har været i lange tider for år tilbage. Der er ingen præstestilling knyttet til Kastrup.
Gardamoen i Oslo
I Oslo fik jeg en god snak med lufthavnspræsten, som bla. viste mig en længere hylle fyldt med de bønnebøger, som gennem årene er udfyldt af lufthavnens gæster og ansatte. Bøgerne har været genstand for en afhandling på teologistudiet. Se mere om kirken i Stockholms lufthavn her: www.svenskakyrkan.se/arlandakapell

4 comments:

Rasmine said...

Nej, det gør jeg ikke - af den enkle grund, at jeg "aldrig" flyver. Det vil sige, det er allermindst 15 år siden, jeg sidst var ude at flyve. Jeg anede ikke, at de eksisterede.

Men jeg synes, det er en rigtig god idé, så hvis jeg nogensinde igen skal ud at flyve, vil jeg da kigge ind.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - det er en spændende verden - du kan glæde dig, hvis det skulle blive aktuelt.

Lene said...

Se det var jeg ikke klar over, at der fandtes bederum i visse lufthavne. Det er så sjældent at jeg flyver, så jeg er noget nervøs og meget optaget af at nå gaten, så jeg når ikke at se mig omkring :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - måske kunne det hjælpe at gå forbi og få lidt ro på:-)