Wednesday, August 28, 2013

En dag på kontoret!

 Jeg klager ikke over udsigten på vej til arbejde, selvom jeg ikke får set meget, da jeg udnytter tiden og arbejder undervejs.
 Der er flere end mig, som er på vej - selvom kvinden her i Hässleholm vist ikke rigtigt kommer videre.
 Når jeg, efter 1 1/2 time i Öresundstoget når frem fra Østerport til Hässleholm, hvor kontoret ligger ved dette skilt. Det kunne godt have været vores skilt - "Vi sætter kulør på tilværelsen!" og regnbuen som symbol - men det er det ikke.
Staffan gav lagkage med friske bær fra haven i anledning af sin sidste arbejdsuge
Til gengæld er her et billede af Staffan, Marie og Joakim. Staffan har sine absolut sidste arbejdsdage denne uge. Han har været distriksforstander i Missionskyrkan, den en af de tre kirkesamfund, som udgør den nye Equmeniakyrka. Hans område var det, som ses på kortet på væggen: Skåne, Blekinge og Kronobergs län. Sidstnævnte er lagt sammen med region Øst, så dem får jeg ikke noget at gøre med direkte. Marie er sekretær, men hende får vi ikke lov at beholde, da administrationen skal ligge centralt i Stockholm fremover. Joakim får jeg til gengæld en del at gøre med. Han er ansat af equmenia ungdom, som er kirkens børne- og ungdomsforbund, hvorunder også de mange spejdere hører. Vi bliver yderligere en medarbejder, som ingen af os endnu har mødt.
Jeg har været hjemme, så vi har kunnet lave og spise aftensmad og gå en aftentur. Her er hyggeligt og fint i kvarteret. Kongeskibet vendte hjem og satte folk af, da vi gik på Langelinje. "Dannebrog" har vi ofte set. Det har hjemmehavn i Frederikshavn.

4 comments:

Lene said...

Ja det er med at udnytte togturen til arbejdet, så du kan nyde København, når du er hjemme :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - nemlig - og det gør jeg!

Madame said...

Det er dejligt, at du kan arbejde på togturen! Sikke nogle smukke billeder. Er dit distrikt alle tre felter på kortet?

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - nej det øverste område - Kronoberg, hvor der ikke er ret mange menigheder, hører ikke til mit område - kun Skåne og Blekinge.