Sunday, September 29, 2013

Helsingborg!



Søndagen begyndte med gudstjeneste i Slottshagskyrkan i Helsingborg. Det var en dejlig anledning med god sang og musik, fint børnehjørne om at bære på bekymringer i form af tunge sten, som gør rygsækken næsten umulig at bære.
Også ledelsen af gudstjenesten var god, og så var vi rigtigt mange, da også menigheden fra Rosengardskyrkan, den anden af de to Equmeniakyrkor i byen, deltog.
Efter gudstjenesten og kirkekaffen var der et kort møde, og så gik turen hjem over. Jeg troede, det var smart at tage færgen - jeg har min brobizz, og færgen sejlede med det samme. Meeen, det kom til at tage 1 time og 50 minutter at lægge vejen over Helsingborg.
Færgen var der ikke noget galt med - udsigten over Øresund heller ikke - trafikken derimod! Vi holdt i kø i flere omgange og kørte i sneglefart pga vejarbejde. Da vi endelig kom ind i byen, var trafikken gået i stå, fordi det halve af Sjælland skulle have et sidste glimt af "Majestic Mærsk."
Husbond havde valgt den gode del. Han havde sagt ja-tak til en kajak-tur, så han kunne se skibet fra søsiden. - I dag, d. 29. september er det Mikkelsdag - efter ærkeenglen Michael. Fra gammel tid var det skiftedag, hvor tjenestefolk efter høsten havde mulighed for at skifte plads. Mikkelsdag er også min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 82, hvis ikke hun var død for 13 år siden. Jeg synes, det er helt ok, at englene og min mor har en dag til fælles!

6 comments:

Rasmine said...

Hvem har også sagt, at kirker skal være hvide indvendig, når de ikke lige er udstyret med kalkmalerier? Jeg synes, det ser utroligt flot ud med de røde vægge!

Hvorfor er der et bassin neden for prædikestolen? Elegant arrangement, men er det ikke kun baptisterne, der bruger et helt bassin til dåb - ?

Lene said...

Dine dage er fyldte, men det lyder som gode ting, der bliver fyldt i dem, undtagen lige bilkøer ;-)
God mandag til dig, har du egentlig nogle fridage udover lørdag?

Madame said...

Det er smukt at englene og din mor har en dag til fælles.
Sikke en lang tur du kom ud på - jeg har indtryk af, at alle var ude for at se Majestic Mærsk.

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - lige præcis! Dette er netop en af de få baptistmenigheder, som er gået med i den nye Equmeniakyrka her i regionen.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - jeg har aldrig haft fast fridag. Det er svært med faste rytmer. Men i morgen skal jeg arbejde hjemme og holde fri. Jeg kan se på arbejdet, at der bliver tider - tx. omkring advent og jul, hvor der ikke bliver så meget at gøre. Det bliver helt nyt!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja det var en dag med trængsel i byen!