Thursday, January 23, 2014

1. dag: "På Ækvator"

Her står jeg på Ækvator-linjen
Det er torsdag, klokken er 15, jeg drikker kaffe i Det Svenske Hus" i Quito, hvor jeg bor. Huset fungere nu om dage som gæstehus for gennemrejsende missionærer og andet godtfolk. I går aftes var vi, Ann-Mari og Ragnar Brugård, Ulrika Morizan, og to svenske voluntærer Karin og Julia ude at spise. Ulrika kendte et lille bitte sted, hvor en tidligere racerkører havde slået sig ned som kok. Han havde ikke fået mange smiley's hjemme - men det var supergod mad. Jeg gik tidligt (som i klokken 21) i seng og sov til klokken 6 i dag. Klokken 7 gik turen op i bjergene til først en fin lille kirke, "Den barmhjertige samaritaner", hvor menigheden havde en lille virksomhed i fællesskab. De dyrkede Japanske Kirsebær, I ved de små fine bær man bruger til pynt eller spiser til ost. Her vokser de let. Man forsøger at finde afgrøder, som kan dyrkes uden brug af gift og andet sprøjtemiddel - i modsætning til de enorme rosen-gartnerier, som ellers skaffer arbejde til befolkningen. Det er her, vores skønne langstilkede roser til "10 stk for 60 kr" kommer fra. Men arbejderne i gartnerierne har ikke ligefrem godt af at arbejde der.
Herfra kørte vi til stedet, hvor billedet med Ækvatorlinjen er taget. Her bor nemlig "The grand old man", som er præsten, der har plantet menighederne på denne egn. I hans hus fik vi kaffe og smagsprøver på mad-bananer - de er ikke søde, her var de kogt med løg. Det smager helt fint. Præsten og en lægmand fra menigheden fortsatte med os videre op i bjergene. Snart sluttede asfaltvejen og vi fortsatte på brostensbelagte veje, som på Inkarigets tid. Her vokser eukalyptus-træer og agaver. Eukalyptus dræner desværre jorden for vand, da de drikker ca 200 liter pr dag.
Vores mål var skolen i Cuarto Lote. Og det vel en køretur værd! Vi ankom i det store frikvarter og de ca 80 elever var ude alle sammen. Forstander og lærere viste rundt i klasselokaler, hvoraf et par stykker var indrettet i depotrum for at skaffe plads til alle. Børnene kom fra nærområdet - alle børn gik i skole, de mindste i Børnehaveklassen. De fleste ville gerne fotograferes. Det er et imponerende arbejde, lærerne udfører. Børnene undervises i deres eget sprog, "quichua."Her har regeringen nemlig forstået, at man lærer andre lettere, hvis man kan sit modersmål godt! Lærerne lægger meget vægt på, at alle undervisere er personligt kristne. Børnene bliver kristne, når de går på skolen og også deres forældre begynder at gå i kirken. Lærerne glædede sig over, at også de elever, som forlader skolen og fortsætter i videre helt til gymnasiet, holder fast ved deres tro.
3. årgang vinker og hilser til datterbarnets klasser på Ørestadens skole!
I dag er det husbonds fødselsdag - (jeg håber du har haft en dejlig dag, kære ven!) I 3. klasse på bjerget, var der ingen, som havde fødselsdag i januar - det så man på deres navneskilte på væggen. Helt som i en dansk eller svensk 3. klasse.

4 comments:

Lene said...

Tak for rejsebrevet, du får oplevet noget., det er dejligt at følge med i din tur. Og tillykke med gemalen

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - jeg skal sørge for at skrive, mens der er net. Nu har vi nået en tur i centrum og handlet gaver:-)

Madame said...

Hvor er det spændende at læse! Og tillykke med din mand. Glæder mig til at høre mere om dine oplevelser og se billeder.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - jeg forsøger at skrive, men netadgangen forsvinder et par af dagene i hvertfald.