Sunday, March 23, 2014

Bebudelses-søndag

Havde jeg været i Sverige i dag, havde det været Maria bebudelse, der var søndagens tema. Men det var jeg ikke. Søndagen begyndte med en tog-tur østpå, dog ikke nær så lang, som jeg plejer. Lufthavnen i Kastrup var målet, for husbond landede efter en uge i Zimbabwe. Dejligt, at se ham igen! Vi nåede hjem, han i bad og begge fik lidt morgenmad og så til gudstjeneste kl. 11 i den lokale metodistkirke. Et udmærket lovsangsband stod for al musikken - men når man som jeg, er "tone-døv" hvad angår lovsang, bliver det lidt ensformigt.


Vi er midt i fasten. Det er en tid, hvor vi, alle 40 hverdage fra Askeonsdag til Påske, øver os i at leve Gud nær, så det materielle, livet er så fyldt af, ikke skal have for meget plads. "At elske Skaberen mere end skaberværket," kan man kalde øvelsen. Vi gør det på mange forskellige måder. Målet er, at blive et frit mennesker, så rigdommen ikke skal stå imellem hverken mig og den fattige eller mellem mig og Gud. En af de bedste fortællinger om dette er den, om den rige tolder Zakæus der fik besøg af Jesus og derefter vovede at slippe trygheden i sin rigdom.
Søndag er altid "Opstandelsesdag" også i fastetiden. Vi tilbragte resten af denne søndag i Dyrehaven, hjemme med god mad og sidst i biografen men Monica Z.

4 comments:

Madame said...

Det er dejligt, at du har fået husbond hjem igen! God idé med en tur i Dyrehaven og filmen Monica Z. Den skal vi se på onsdag.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er en flot film - du kan roligt glæde dig!

Lene said...

Og som altid får I noget ud af dagen. Jeg er imponeret over at din gemal orkede gudtjeneste, gåtur og biograftur efter flyrejsen. Det havde jeg aldrig fået min til ;-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - husbond er som regel med på det, jeg finder på:-)