Monday, March 31, 2014

Under på spring!

Det er lige før! Knopperne er ved at briste og snart er de første blade foldet ud. Hvert år er det et under!
Husbond og jeg spiste frokost i haven (Kongens altså) i det dejlige vejr. Jeg har set, at det har været tåget i store dele af landet, men her har vi nydt det. Datterbarnet er syg - hun ligger og har tilbragt sin sygedag med at drikke vand og se Matador. I morgen bliver hun nødt til at klare sig selv, da både husbond og jeg har vigtige ting for i Sverige - han i Karlskoga og jeg i Höör og Limhamn. Her til aften har vi nået at løbe, han på rulleskøjter og jeg bare i skoene, og da vi kom hjem, var der spændende og nyttigt tv om de psykiske sygdomme, som vi ikke kan tale om - bla fordi vi ikke forstår dem. Jeg tror nu også, det handler om vores angst for det ukendte - at det er svært at vide, hvem man selv er, når mennesket man møder ikke er let tolket eller forstået. Jeg har selv været skrøbelig og tyndslidt og ud af stand til at passe mit arbejde i et år. Sidste år i 2013 var det første gang i 12 år, jeg kom forbi datoen  d. 17. maj uden at tænke på, at det var netop den dag, det hele brød sammen. Det er også et under!

2 comments:

Madame said...

Jeg så også udsendelserne om de psykiske sygdomme - hvor var det dog godt!
Og så er det sjovt at læse om byen Höor, hvor en af mine oldeforældre er født :-)
Rigtig god bedring til din datter.

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, jeg færdes snart hjemmevant i din slægt "gamla tragter"