Monday, April 21, 2014

Dejlige Påskedage

 Påsken er fyldt med familie - denne gang kun den allernærmeste. Men det er heller ikke værst. Fasten er nu ovre, og der spises igen kød - lammesteg bl.a. slik og dessert. Vi har citron-fromage til en mindre hær. Af en eller anden grund, har jeg lavet mad, som jeg plejer i højtiderne uden at tænke over, at vi ikke er så mange.
 Gudstjenesterne har været i den lokale Jerusalemskirke torsdag og fredag. Da vi var på vej i seng lørdag, hørte vi pludselig alle Marmorkirkens klokker ringe - de må have haft påskenats-gudstjeneste, som jeg ved, de har det i alle katolske kirker. Dejlig at gå i seng til klokkeklang og vide, at vi er begyndt at fejre påskeunderet! - Søndag morgen startede jeg kl. 7 og kørte østpå - til Mörrum i Blekinge, hvor to menigheder var gået sammen om at fejre Opstandelsesdagen. Jeg fik lov at prædike - fantastisk at forkynde opstandelsens under og mysterium.
 Hjemme igen var det tid til påskeæg, der også indeholdt LEGO. Vi nåede en tur i parker og på legepladsen i det skønne solskinsvejr - temperaturen var nået op over 20 grader på vestkysten af Skåne.
I dag, 2. påskedag, er en stille dag. Gudstjenesten blev fra radioen - jeg har hørt både Langfredag og i dag fra Frederiksborg Slotskirke, meget fine gudstjenester med meget gode prædikener. - Sidst på dagen skal vi lufthavnen og aflevere far og søn efter en dejlig Påskeferie. - Mit guldkort til Tivoli er tjent ind flere gange allerede!

4 comments:

Madame said...

Dejligt at læse om din påske - og om besøget af far og søn, og at guldkortet til Tivoli er tjent ind flere gange allerede!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, vi har været i Tivoli en del gange:-) Og jeg kan have 4 gæster med.

Lene said...

Mon I sendte citronfromage med nordenfjords? :-) Dejligt med familiebesøg, der er nok lidt tomt nu.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - Det kunne jeg jo godt gøre:-)