Saturday, May 24, 2014

Lørdag - passion and love!

 Vejret har været skønt hos os i dag - og i går. Jeg er klar over, at det ikke har været sådan i hele landet! I dag lørdag, tog husbond og jeg med svoger og svigerinde på tur. Bla drak vi kaffe i det fri, hvor min svoger ihærdigt forsøgte at indstille sit kamera til at tage et billede af os. Endelig forbarmede en ung mand fra en nabobænk sig, og tilbød at tage billedet!
 Udflugtsmålet var Ordrupgård samlingerne, hvor vi skulle se "Van Gogh, Gauguin, Bernard - dramaet i Arles" - jeg er Van Gogh-fan, så det skulle nås inden udstillingen lukker her først i juni. Det er en fin og spændende udstilling, der viser de sidste tunge år i Van Goghs liv og hans venskab og opgør med Gauguin og Bernard. - Den faste samling indeholder skønne billeder af Hammershøj - i mellem dem, dette fantastiske, store billede! At man kan male så detaljeret kun i gråt og sort! Billedet er så mørkt, at man tæt på faktisk ikke kan se, hvad det forestiller. Flere gik lige forbi og kommenterede, at man ikke kunne se noget som helst. Men med passende afstand, træder motivet tydeligt frem.
 Ud på aftenen kørte husbond og jeg til Vest Amager, hvor vi hele tiden befandt os i noget, der lignede guldaldermalerier - kun tilsat lidt fly, et par cykler og en enkelt dykker.

 Og så byen, naturligvis - men der er langt ind.
I morgen, søndag fra kl. 9.55 kan man i radioens P1 høre gudstjenesten fra Jerusalemskirken. Kollega Ole Birch prædiker og husbond leder.

4 comments:

Madame said...

Sikke en spændende dag - det var godt, I nåede at se den smukke udstilling på Ordrupgård!

Lene said...

Skønne billeder der vidner om en dejlig dag.God søndag til jer :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - ja, det var meget godt: Jeg er som sagt glad for Van Gogh, og det var en spændende at se sammenstillingen af de tre.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - ja, det var en dejlig lørdag!