Monday, May 26, 2014

Søndag med radiogudstjeneste og udeliv

 Dagen begyndte med Radiogudstjeneste fra Jerusalemskirken. Menighed og præster, musikere og sangere var på plads 9.55, og tidsplanen holdt, så vi var færdige præcis 11.05 som aftalt.
Dejlig have - og velpasset:-)
 Efter gudstjenesten var der brunch i krypten, og her blev der tid til at tale med Bente, som er fra Strandby, men som er i Kbh for at passe de kære børnebørn.
Er det ikke en fin have, vi har?
 Så gik datterbarnet, husbond og jeg til Nyboder Skole, hvor stemmerne skulle afgives. Det er et privilegium at få lov at være en del af demokratiet. Det er stadig ikke 100 år siden, kvinder fik valgret! Jeg er medlem af et parti, ikke særligt aktiv - men medlem. Og det gik godt for mit parti - vi fik igen et mandat i Europaparlamentet. Men jeg er bekymret over de mange, mange stemmer Dansk Folkeparti har fået.
Dagen fortsatte med en tur i Østre Anlæg og Botanisk Have, en cykeltur over Christianshavn og forbi Operaen og sidste en løbetur. Og her kommer en lille reklame: Gå for hjertet med denne app kan man gå/løbe og få opmålt og sammentalt sine kilometer. Og firmaet "Becel" giver 1 kr for hver kilometer til forskning i kvinder og hjertesygdomme! Det er da nok hver at benytte sig af. For mig blev det til 12 km efter spisetid.

4 comments:

Madame said...

Det lyder som den dejligste dag - og fyldt med smukke billeder. Ja, app'en Gå for hjertet er en rigtig god idé!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - det er virkelig en gavnlig app - på flere måder:-)

Bente said...

Tak for et dejligt møde. Du er ikke den eneste, der er bekymret over DF fremgang

Tro Håb og Kærlighed said...

Bente - nej, jeg håber ikke, det fortsætter den vej!