Endnu en feriedag i Salisbury

Tilføj billedtekst

 Vi har set en del interessante skilte på ture rundt i den gamle by - fx. reklamerer slagteren med kun at sælge kød, der er hjemmeslagtet! Og brugen af ordet "killed" i den sammenhæng er vist ikke helt gængs i dag.

 Den guidede byvandring første os gennem den gamle retssal og ned til arrestens celler, hvor vi blev advaret mod at lukke døren bag os!

 På et af byens torve står denne spøjse bygning - en markering af, at her må handles. At afholde marked var ikke noget, man bare kunne gøre, men et privilegium som kunne betyde velstand for en by - eller det modsatte, hvis man fik frataget retten igen. - Salisbury blev rig på at handle med uld og senere også med forarbejdet klædestof. Området er meget velegnet til fårehold, og derfor producerede de noget af det fineste uld i Europa i middelalderen. Herfra stammer også rigdommen, som gav mulighed for bygning af den enorme katedral.

Byen har flere mindre kirker - en af dem er S:t Thomas, som var kirke for alle håndværkerne, der byggede katedralen. I dag er her tydeligvis en aktiv menighed med plads til børn!

 Vi spiser i mange forskellige gamle huse, kroer og pubber. De ældste er fra d. 14. århundrede.
Det er meget hyggeligt, og vi får bestemt dejlig mad.

 Hver dag går vi i katedralen til morgen- og aftenbøn. I dag var det sunget "Evensong" - dvs. det var koret som sang Davids salmer, Marias- og Simeons lovsang for os. Det er ikke kirkens berømte pige- eller drengekor (de har det første pige-katedralkor i verden, hvilket de er meget stolte af) - de er nok ikke færdige med sommerferien endnu.

I morgen, d. 15. august er en af Maria-festdagene, hvilket blev markeret som afslutning på aftensangen. Hele forsamlingen med koret og 3 festklædte præster i spidsen vandrede syngende op i kirkens kor til Maria-statuen, hvor der blev bedt og sunget til hendes ære! Og i morgen aften skal vil koncert og bl.a. høre noget af det smukkeste musik, jeg kender: Faurés Requiem.