Wednesday, November 26, 2014

Ørkenmesse

Naturligvis stiller jeg skoene - på den anden side kirkedøren, står vi på hellig jord! Det er døren til Betlehemskirken på Åboulevarden, og det er første gang i lang tid, der fejres Ørkengudstjeneste. Jeg har modtaget sms'er med besked om disse anledninger, men har ikke haft mulighed for at deltage, mens vi boede i Nordjylland. Da vi flyttede til København, holdt Ørkengudstjenesterne pause. Men i aften samledes godt 30 mennesker på strømpefødder omkring den oldkirkelige gudstjeneste. Inspirationen kommer fra Bjärka Säby og Peter Halldorf. Det tog 2 timer, og tiden fløj af sted. - Det skal opleves, kom selv og se!

Monday, November 24, 2014

8) Jerusalem

T-shirts i Jerusalem er noget helt for sig selv!
Jeg har lavet 8 indlæg om den pilgrimsvandring husbond og jeg sammen med 12 svenskere har gjort sidste uge. Hvis du vil se med fra begyndelsen, skal du bladre tilbage i  indlæggene til du kommer til nr 1. Begynd der, og følg vores vandring dag for dag. Jeg beklager stave-og slåfejl, der er ikke læst korrektur:-)
Vi tilbagelagde 140 km fra Nazareth til Betlehem med et par afstikkere, heraf gik vi de 90 km, mange strækninger i stærkt kuperet terræn. Turen var arrangeret af Studieforbudet BILDA i samarbejde med det palæstinensiske "Alternative Tourism Group."
Da turen var slut lørdag, havde husbond og jeg to overnatninger i Jerusalem. Vi gik i byen - i gravkirken, i basaren og mødte nogle af vore medvandrere fra pilgrimsturen, og fik en special-guidet tur i Gravkirken af Lars Lingius, den ene af vore rejseledere. Lars er leder af Swedish Christian Study Center ved Jaffaporten. Vi besøgte centret med gruppen, vi rejste med i februar.
Inde i den gamle by, var der mange soldater men ikke så mange turister. De stod fredeligt og afslappede, men bare dagen efter, var alting forandret. Da var vi taget hjem, men to af vore svenske venner oplevede den belejrede og afspærrede by, da de først skulle hjem torsdag.
Vi bad ved Vestmuren, og handlede ikoner!

I Gravkirken kunne Lars få os op i et af kapellerne på 1. sal, hvorfra vi havde udsigt over den centrale del af kirken, hvor selve "gravkammeret" står som en lille selvstændig kirke.
Vi så de flotte mosaikker og sten-kors, som armenerne smykker deres kirke med.
YMCA - et dejligt, stemningsfyldt hotel

Vi vågnede tirsdag til denne smukke morgen - men netop i de øjeblikke, hvor vi åbner vinduet og begynder at pakke kufferten, myrder to unge palæstinensere 4 bedende mænd i en synagoge ikke langt fra os! Fred i Mellemøsten! Denne begivenhed er utilgivelig og dog en følge af den undertrykkelse og uretfærdige behandling, der finder sted i landet. Man kan ikke undertrykke mennesker og regne med deres sympati og fredelige sam-eksistens. Det er så forfærdeligt kompliceret og der er brug for alle bønner og gode viljer, for alt håb og alle gode relationer.
Her i YMCA's forhal er der plads og rum for samtale - og sådan findes oaser af god vilje og sameksistens. "Bed om fred for Jerusalem: Gid de, som elsker dig, må leve trygt, gid freden må råde over dine ringmure, og tryghed i dine broge! For mine brødres og venners skyld siger jeg: Fred over dig!" fra Davids Salme 122

Sunday, November 23, 2014

7) Betlehem - målet! Lørdag

Solen stod op over ørkenen, vi pakkede sammen og begyndte den sidste vandring mod Betlehem.
Det gik også denne dag op og ned. På et tidspunkt, da vi var kommet ind i udkanten af Beit Shaour, en nabo-by til Betlehem, blev vi under en pause passeret af en ung, smuk kvinde i den traditionelle hellange frakke, hovedtørklæde og 5 cm høj-hælede sko!
Vi besøgte kontoret for "Alternative Tourism" vores lokale rejse-bureau. Her måtte vi tage afsked med guiden Nidal. Han havde lang vej hjem og skulle gennem flere af de generende checkpoints. Det var ikke let at sige farvel, hverken for ham eller os! Vi havde virkeligt delt tilværelsen den seneste uge! Og vi vidste alle, at det liv, han lever og det vi skulle tilbage til, er meget forskellige - hans besværligt, fattigt og farligt! Han er gift og har 6 børn at forsørge. Han er en fredens mand og jeg ønsker ham alt godt!
Husbond med sin navnehelgen Skt. Jørgen
I Betlehem havde vi egen tid, og husbond og jeg gik en tur på markedet.

Meget forbavsede blev vi, da den gamle Skagens-fisker dukkede op i loppeafdelingen af markedet!
 Vi boede det dejligste sted: hos Birgitta-søstrene, fra hvis hustag man har denne flotte udsigt.
 Søstrene serverede dejlig festmiddag på turens sidste aften.
 Søster Birgitta, navngivet efter ordenens grundlægger, fortalte på svensk (hun har boet i Sverige nogle år men er italiener) om søstrenes hus, deres liv i Betlehem blandt andre kristne og muslimer. Det er et usikkert liv, men de passer deres smukke hus og deres gæster, de daglige bønner og gudstjenester og lever i håb om fred og forsoning!
Birgitta-søstrenes smukke kapel i krypten under huset

 Huset er helt ny-istandsat af en dygtig arkitekt. Det er i 4 eller 5 forskellige niveauer forbundet med trapper og små gangbroer. Vi fandt aldrig helt ud af, hvordan det hang sammen - meget charmerende.
Og hele tiden smuttede de små fine søstre i deres grå kjoler og med sort slør, hvid korsformet krone med 5 røde mærker, symboliserende Jesu 5 sårmærker, rundt i huset - på vej til at servere, bede eller ordne et eller andet. - Det var vores sidste nat sammen - der blev krammet og tudet, sunget og sagt på gensyn til de 12 mennesker, vi havde delt så meget med gennem en begivenhedsrig uge i slow motion.

6) Pilgrimsvandring i Palæstina - fredag

Mens det endnu var mørkt listede en kvinde ind i dette skur ved siden af vores telt. Hun tændte ild og begyndte at bage det tynde brød, til morgenmaden. Efter morgenbøn, spisning, the-drikning og så lige en kop kaffe, startede dagens vandring. Vi gik 11,5 km, 880 m op og 515 m ned. Visse steder var ruten næsten som dagen før med meget stejle skrænter. Men det var en superfin rute.
Vi "besøgte"Nabi Mosa - vi sad udenfor og spiste et mellemmåltid, mens vores guide Nidal deltog i fredagsbønnen inde i moskeen, som er et helligt sted for muslimerne, da de regner det for pladsen, hvor Moses er begravet.
På vandringen i Wadi Qelt fulgte vi en gammel vand-ledning. Undervejs så vi masser af de huler, som de første munke/eremiter boede i helt tilbage fra det 3. århundrede.
Det var herude i det øde landskab den kristne klosterbevægelse opstod.
Vi besøgte to klostre - først Skt. Georgs, som ligger hugget ud i klippen. Vi har på en tidligere rejse set det fra wadiens anden side.
Inde i klosteret var der mange græske pilgrimme, kold saft og masser af spændende ikoner - bestemt et fint besøg. Vores leder Lars Lingius og guiden Nidal  havde en hjertelig samtale med to af klosterets beboere.
Skt. Georgs-klostret
Efter en endnu nogle kilometer kom vi til det smukkeste syn: klosteret Mar Saba! Det er det ældste kloster, som stadig er i brug. Her er bare 15 munke for tiden, og de beder og arbejder døgnet rundt for at holde dette fantastiske bygningværk i orden.

Vi gik ned i bunden af dalen og over en bro, for at komme op til klosteret. Vi kunne ikke komme ind - slet ikke kvinderne. Munkene hævder, at sidst, de lukkede en kvinde ind (og det er flere hundrede år siden) så brændte en del af klosteret!
Vi sad udenfor og fejrede dagens nadver under oliventræerne.
Denne dejlige familie var på udflugt til vores overnatningssted. De delte vandpipen, sodavnd og historier med os.
Herefter blev vi hentet af bussen og kørt ud til an plads i ørkenen, hvor vi skulle overnatte. Det var en turist-beduinlejr, hvor bare vi skulle sove. Desværre var toilet- og vandforhold ikke gode, og de mænd, der tilberedte vores aftensmad, er vist skyld i, at flere af os døjer med maveproblemer endnu - øv! - Vi vågnede til den smukkeste solopgang over ørkenen.

5) Pilgrimsvandring i Palæstina, torsdag

Turens absolut sværeste og mest farlige vandring! Vi gik 10,5 km, 620 m stigning og 1005 m ned. Men eftermiddagens rute bød på vejløs dyre-sti langs en meget dyb kløft - en wadi, et udtørret flodleje. Et par steder gik vi på løst grus på den lille "hylle," som udgjorde vejen.
Jeg har ingen billeder, der viser de værste steder.
Men der var jo også meget smukt! Og pludselig var vi omgivet af de stor flok geder og deres hyrde. Vi var på vej mod samme mål, nemlig dagens overnatningssted, en beduin-lejr.

Det var et trøstesløst sted. Skuret til højre, var toilettet, de havde indrettet specielt til os. Ve den sorte tank til venstre kunne vi vaske os ved en hane.
Og i teltet med den grønne plast-side sov vi.
Husbond og jeg havde ørepropper med, så sov fra snorken, galende haner og skrydende æsler.

Kvindene i baraken ved siden af lavede vores mad. Vi spiste, talte samme, læste tidebønner og gik til køjs. En gruppe af svenskerne legede, satte sedler i panden med navne på kendte personer, de skulle gætte. Det kom der megen sjov ud af!

4) Pilgrimsvandring - onsdag

 Onsdag var en hård dag - vi vandrede kun 12 km, men med en stigning på 1100m og nedgang 400 meter. Vi blev kørt i bus til første etape-start, og på vejen passerede vi en arabisk landsby, hvor byens moské i nattens løb var stukket i brand, af de jødiske bosættere på den anden side vejen!
 Vandringen bød på klatring, vi hjalp hinanden, men det var svært.
 Pauser var nødvendige - bl.a. for at drikke. Vi havde masser af vand med, men det var alligevel svært at holde væske-balancen. Masser solcreme, tøj, der dækkede kroppen, og hatte hjalp, så vi ikke blev forbrændt. Hele vejen delte vi beretninger og udvekslede erfaringer og tanker om det, vi oplevede. Flere af os har været i landet tidligere, men for nogen var det en helt ny oplevelse.
Elisabeth Lindgren i midten af de tre er den ene af turens dygtige svenske ledere. 
Dagens frokost var en overraskelse - vi blev budt indenfor i et fint byhus i Kofr Malik. Der var mange store og flotte bygninger i byen, og Nidal fortalte at en gruppe palæstinensere er meget rige - de har tjent masser af penge legalt udenlands eller gennem korruption. Her i huset, var de gode folk. De havde lavet en traditionel fest-ret: maklouba, som er en "omvendt" gryde, der vendes ud direkte på et fad inde på middagsbordet! Til efterret fik vi små, søde pandekager, lagt sammen og stegt i olie, og kaffa, naturligvis - uhmmmm!

 Vandringen fortsatte - undervejs fik vi taget billeder af hinanden, og af den sparsomme vegetation.

 Mange olivenlunde gik vi forbi, en del nyplantede, men også flere hundrede år gamle træer, som dette.
Bag husbond vinker Jesus-barnet på moders skød!
Dagens sidste strækning gik gennem en dal, som var fyldt med affald! Det var modbydeligt. Der lå plastik, gamle bleer, døde dyr og alt muligt skidt og møg, som jeg ikke havde lyst til at undersøge nærmere. - Men turen endte oppe ved den kristne by Taybeh, hvor de brygger øl! Byen hedder Efraim i Bibelen, hvor den er omtalt i Johannes 11: 54, som det sted, Jesus opholdt sig, inden han gik ind i Jerusalem den sidste Påske. I byen besøgte vi kirken, hvor vi så en film om menighedens arbejde, bl.a. med at fremstille fredsduer i ler. Vi overnattede i eres fine gæstehus, som lå overfor plejehjemmet, som også var drevet af menigheden.
Aftensmaden spiste vi hos en af byens kristne familier, der havde inviteret naboerne med. Naboerne er nu amerikanske statsborgere og bor det meste af året i staten Virginia. Manden havde tjent sine penge som mekaniker med speciale i tyske biler.