Sunday, November 23, 2014

1) Pilgrimsvandring på Vestbreden ankomst, Betlehem

 Husbond og jeg har sammen med 12 andre vandret gennem Vestbreden Palæstina/Israel. Turen var tilrettelagt af BILDA, det frikirkelige studieforbund i Sverige i fællesskab med et lokalt palæstinensisk rejsebureau. Søndag fløj vi fra Kastrup med Norwegian, landede i TelAviv og blev samlet med resten af gruppen. I bus blev vi kørt til Nazareth, som var turens første stop. Vi skulle vandre ad Nativity Trail i fodsporene af Josef og Maria fra Nazareth til Betlehem. Første nat overnattede vi hos en af landets utallige søsterordner. Vi havde god tid til at besøge Bebudelseskirken, som er bygget i beton i 1960'erne og udsmykket med utallige Maria&Jesusbarnet-billeder fra hele verden.
 Det mest fasinerende er krypten, som er bygget over ruinerne af en gammel kirke og den grotte, hvor Maria efter traditionen, fik besøg af englen Gabriel. Jeg er vild med denne blanding af ny arkitektur, kunst og ruiner.
 Der var et stort arabisk bryllup i kirken mens vi var der, hvilket også var en oplevelse.
Efter dejlig aftensmad hos søstrene blev vi tilbudt en guidet tur i katakomberne under deres hus. Det var meget spændende! Det viste sig, at der var lige så meget under jorden, som over jorden i deres hus. Vi fik lov at se ind ie ne gammel grav, som muligvis var Josefs - altså Jesu' fars grav. Men som med det meste i landet, kommer det an på, hvad man tror!

No comments: