Tuesday, December 23, 2014

Gaven til Jesusbarnet

 Jeronimus mediterer på stedet, hvor Jesusbarnet fødtes: Hvad skal jeg give dig Jesusbarn?
Jesusbarnet/Livets Brød i en krybbe lavet af træ fra en kornkværn. Oxford

Hver gang, jeg betragter dette sted, har mit hjerte en velsignet samtale med Jesusbarnet. Jeg siger: Ak, Herre, du skælver, du ligger så hårdt for min saligheds skyld! Hvordan skal jeg gengælde dette?
Da er det, som om barnet svarer: Kære Jeronimus, jeg ønsker intet andet end, at du synger: Ære være Gud i det højeste. - Jeg kommer til at hvile endnu mere hårdt i Getsemane og på det hellige kors.
Den hellige Jeronimus uden for Fødselskirken i Betlehem
Jeg fortsætter: Kære Jesusbarn, jeg må give dig noget. Jeg giver dig alle mine penge!
Barnet svarer: Himmel og jord er jo allerede mine. Jeg har ikke brug for noget, giv det til de fattige, det vil jeg tage imod, som var det givet til mig selv.
Jeg fortsætter og siger: Kære Jesusbarn, det gør jeg gerne, men jeg vil give dig noget personligt. Ellers dør jeg af smerte!


Markering af Jeronimus hule i en kirke i Betlehem
 Det lille barn svarer: Kære Jeronimus, da du er så gavmild, skal jeg dig, hvad du skal give mig: Giv mig dine synder, din dårlige samvittighed og dine fordomme.

Jeronimus (331 - 419) kirkefader fra Rom, grundlagde et kloster ved Betlehem oversatte hele Bibelen til latin.
Fortællingen er fra bogen "KYSSA SPÅR, daglig läsning från den tidiga kristna kyrkan," urval av Peter Halldorf, www.cordia.se

2 comments:

Lene said...

Glædelig jul til jer og tak for ordene i året, der gik :-)

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - tak og det samme! Du er en glæde i mit blog-liv!