Saturday, December 20, 2014

Julefreden sænker sig

Endelig en aften med tid til svømmehal og tv! Ok i mandags var husbond og jeg i biografen, men da burde jeg have lavet noget andet. I aften har jeg rigtigt fri. - (i løbet af natten blev jeg klar over, at rigtigt fri for mig betyder, at jeg ikke skal noget dagen efter:-)
I biografen så vi "Stille hjerte" af Bille August - en film, der vil have os til at samtale om aktiv dødshjælp. Jeg blev ikke "omvendt" - jovist forstår jeg, at et menneske kan ønske at standse livet, inden en modbydelig sygdom gør det. Men selvom vi har valget, mener jeg ikke, vi har retten. Jeg ønsker ikke lidelse for nogen. Men der ting i livet, vi ikke kan komme om ved. Vi skal lindre, hjælpe og støtte - og ikke forlænge eller trække dødsprocessen ud. Men der er vilkår, vi må tage imod og gå igennem. Sammen! Jeg bygger min opfattelse på erfaring fra min tjeneste og vennekreds. Og på litteratur: "Ro utan åror" om og af Ulla-Carin Lindquist, succesfuld tv-studievært, som døde af ALS og fortælle om  sygdomsforløbet helt frem til døden. Og Linn Ullmanns bog Nåde
Jule-ikonen er fra Arlanda Kapell en oase på Arlanda, Stockholms internationale lufthavn, hvor jeg af og til - også denne uge - tilbringer nogle timer.

2 comments:

Madame said...

Vi har også set den meget tankevækkende, smukke og velspillede film.

Du giver mig lyst til at læse Linn Ullmanns bog 'Nåde' - tak for tippet!

Tro Håb og Kærlighed said...

Madame - Det er en god bog! Den giver et perspektiv, jeg synes er vigtigt! Jeg er spændet på, om du vil synes om den.