Friday, December 26, 2014

Juletræet med sin pynt.

 Årets juletræ er pyntet, som vi plejer - dog ikke med al pynten - det er ikke så stort, som det har været nogen år. Topstjernen er niece Rebecca Uths design fra Georg Jensen, så lidt "hjemmelavet" er den vel?
 Juleaften blev hjemmet beriget med endnu en jule-kybbe - husbond har hjembragt disse skønne figurer af ibenholt fra sin sidste rejse til Zimbabwe. Jeg er meget glad for den - stor og smuk og udtryksfuld!
 Vi har meget julepynt, og ikke alt er taget ned fra loftet - der er ikke plads i lejligheden. Jeg har samlet gennem alle årene og smider sjældent ud. Fuglene på svigermors trollegren er fra julebasaren i Strandby, ligesom meget af det, som hænger på juletræet.
 Denne, lidt forpjuskede engel, har sammen med sine tre søstre sin egen historie. De er lavet sammen med mit allerførste konfirmandhold i 1979. Modellen er fra en Bo Bedre-julebog kun tilsat det skriftsted, hun holder i hånden.
 I Strandby er de meget dygtige til at lave julepynt  - jeg har mange af denne type i blåt og guld.
 Og svigermor har hæklet masser af disse fine hvide engle.
 De røde engle kan jeg heller ikke undvære.
Men noget af det vigtigste er de røde filthjerter. Dem har min mor syet. Et år syede hun røde hjerter i sommerferien, og jeg har heldigvis en del af dem - de skal naturligvis altid på træet.

No comments: