Wednesday, March 11, 2015

Musik og stilhed -

 - er titelen på en dejlig bog, der foregår på Chr. 4.s tid og delvis på Rosenborg Slot. Mine seneste dage har rummet både musik og stilhed og Rosenborg. Musikken var fx. Young Copenhagen Gospel Festival, som holder til i Jerusalemskirken, vores nabohus. En gang om året samles børn og unge for, sammen med et par instruktører at lære nye sange. I år blev det til 9 sange, hvoraf de fleste var på engelsk. De blev fremført ved en koncert søndag eftermiddag, og jeg nåde at være med, selvom jeg havde formiddags-gudstjeneste i Karlshamn i Blekinge mere end 2 timers kørsel herfra. Datterbarnet var en af de tre "smølfer" på festivalen - de er de voksne sangere, som kan og hjælper med at ind-studere stemmerne til kormedlemmerne.
 Det er helt sikkert forår nu - blomsterne her er en krukke uden for Gotvedhuset, hvor jeg var til min første gymnastiktime i mandags!
 De næste billeder er fra Langelinje og Rosenborg - steder jeg kommer på mine løbeture.

 Det store krokusbed er lige ved at folde sig ud - de første hovede er kommet op. Fredag var der ingen ting at se, men mandag!
I går sad jeg og arbejde, da jeg pludselig hørte hestehove på brosten - og det var denne fine ekvipage, som gjorde holdt i vores lille gade. De kørte mod ensretningen, men øvede sig også i at vende - jeg tror, det var en "hestevogns-køreskole" - men jeg ved det ikke.

No comments: