Saturday, March 28, 2015

Den stille uge begynder*

 I Sverige har de Påskevandring i mange kirker. Præster og medarbejdere arrangerer påsken i forskellige stationer, som skolerne besøger med deres elever. I ugens løb var jeg til et arbejdsmøde i Odalkyrkan i Kristianstad. Vi kiggede ind i kirkerummet, hvor graven her var anbragt oppe ved alteret.
 De seneste to uger har været meget travle for både husbond og mig - vi har rejst og arbejdet og ikke set meget til hinanden. Men for os, som rigtigt mange andre, vi kender, stod verden stille torsdag aften, da beskeden om et dejligt menneskes død nåde os. En ung mor til tre døde efter kort tids sygdom, og det er helt ubærligt.
Død, grav og opstandelse - vi går ind i den stille uge i morgen!
* Jeg har rettet overskriften. Først stod der Påskeugen, men Grethe Livbjerg gjorde mig opmærksom på, at det er Den Stille Uge - Påskeugen er ugen, som begynder med Påskedag på næste søndag. Tak Grethe.

2 comments:

Lene said...

Hvor er det trist for familien, det er hårdt at være vidne til.

For jer to ønsker jeg at I får nogle fredfyldte dage, forhåbentlig sammen med jeres familie.

Tro Håb og Kærlighed said...

Lene - tak, ja vi håber på gode dage i ugen. Det samme til dig og dine!