Wednesday, February 24, 2016

Rejsen til Israel og Palæstina

 Vi er 21 på turen, som begyndte i henholdsvis Aalborg og København. De to grupper mødtes i lufthavnen i Istanbul lørdag aften og fløj derfra til TelAviv, hvor vi blev hentet af vores lokale guide Trine og en lille bus. Efter to timers kørsel lå vi i vores senge på vandrehjemmet ved Genezaret sø.
Kuplen på kirken på Saligprisningernes bjerg

Vi vandrede ned fra Saligprisningernes bjerg til søen








Vi kørte op til Cæsarea Filipi, hvor Peter aflagde bekendelsen til Jesus: Du er Kristus, den levende Guds Søn! Her vandrede vi en fin tur og så ruiner af den udgravede romerske by - en ny oplevelse for os alle.

Vi har haft bygevejr - her er i vi i tørvejr for torden, regn og blæst på Golan Højderne - et strategisk vigtigt militær punkt.

Thursday, February 18, 2016

Let eller tungt?

Læste et spændende indlæg hos Lene, som fik mig til at fundere over, hvordan jeg selv har det med "det lette og det tunge". Det er mange år siden jeg stoppede med at se nyheder på tv. Jeg læser min avis hver dag - ikke altid lige grundigt, men hvis jeg har tid og mulighed, bruger jeg god tid. Jeg vil gerne følge med - men i et tempo, som passer mig. TV-nyheder er ofte tendentiøse i deres valg, og deres vægtlægning passer ikke altid mig.
Jeg hører ofte radioavis, og har opdaget, at nyheder de bringer, er de samme, som står i avisen.
Oftest orker jeg ikke at se tunge dokumentar-programmer. Lene skrev om TV2-programmet "Til døden os skiller" - som fagligt og menneskeligt burde interessere. Men jeg så bare halvdelen. Jeg orkede ikke denne aften.
Det, jeg læser til godnat-læsning, er derimod tungt for tiden. Jonas Gardells trilogi  "Torka aldrig tårar utan handskar" som handler om unge homoseksuelle mænd i Stockholm i årene, hvor AIDS bliver en del af hverdagen. Det er hjerteskærende læsning - en blanding af fakta og fiktion. Vi følger en lille gruppe, får deres livs- og dødshistorier fortalt i glimt. Fantastisk læsning! Jeg ville ikke have været dem foruden!

Friday, February 12, 2016

Glimåkra Folkhögskola

 Gunilla Mann, svensk maler født 1947 i Göteborg. Hun laver billeder af byer - her er det Malmö - men København er helt tydeligt baggrund. Et billede af min hverdag - nogen gange med omvendt fortegn. Dette billede så jeg på Glimåkra Folkhögskola, hvor jeg var på besøg i går. Skolen tog sin begyndelse i en præstegård og i dag er en af avlsbygningerne et smukt kapel, og resten er udnyttet til undervisning og kontor. Der er også bygget til i flere omgange og skolen huser nu 90 elever. Jeg var særligt interesseret i skolens gospel-linje - hvilket jeg kommer til at fortælle mere om senere.
I dag har jeg arbejdet hjemme - forbereder mig til næste uge og ordner ting i hjemmet. Der blev tid til hygge med datterbarnet - aftensmad i hos mit nye bekendtskab The a la Menthe. - Helt ok fredag.

Wednesday, February 10, 2016

Rodet skrivebord? Ikke! Farver og faste.

 Rod på skrivebordet? Næ, ikke hos mig. Jeg arbejder nemlig mest ved køkkenbordet, når jeg er i København. Her i køkkenet er der lunt, lyst og nær til the, kaffe og køleskab og ovn. Det betyder, at jeg kan lave flere ting på en gang. For mig fungerer det bedst på den måde. - Lige nu forbereder jeg flere gudstjenester og nogle rejser.
 Hele uge 8 rejser vi jo til Israel, så der skal flyttes lidt opgaver både før og efter. Husbond er i Zimbabwe denne uge. Han er kommet godt derned og er i fuld gang med møderne.
 I dag spiste jeg frokost på The a la Mente - en fin og farverig oplevelse.
Det er askeonsdag - dvs fasten begynder. Jeg begynder min fastetid med gudstjeneste i Den Anglikanske Kirke kl 18.

Monday, February 8, 2016

Equmenia-fest mm

Smukke og dejlige kager med EqumeniaSyds logo
I Weekenden gik det slag i slag. Jeg begyndte i Lund, hvor regionens børne- og ungdomsorganisation holdt fest og inspirationsdag for medarbejderne. En af dagens undervisere var kollega Cissi Glitvik. Klik på hendes navn og læs om det firma hun også driver. Cissi er Studenterpræst i Göteborg og et utroligt dygtigt og flittigt menneske - og meget inspirerende at lytte til.
 Vi lærte bl.a. noget om vigtigheden af at kommunikere enkelt og tydeligt. Hvis vi vil have budskabet frem, altså!
 I Sverige er der altid spændende læsestof på mælkekartonerne og en af vores opgaver gik ud på at formulere foreningens formål, så det kunne stå på en mælkekarton.
 Senere på dagen skulle der fremstilles biler. Grupperne gik seriøst til opgaven, og de fleste køretøjer klarede at køre på den skrå bane i den afsluttende konkurrence.


 Vi spiste dejlig festmad og holdt andagt sammen, inden turen gik videre østpå. Jeg skulle prædike i Emanuelskirken i Karlskrona om søndagen, så det passede bedst at køre derover allerede om aftenen.
 Lørdagen indeholdt også et lille smut til Malmö, hvor diakon Eva Kunda Neidek holdt en skøn afskeds-koncert som afslutningen på hendes 4 års tjeneste i Stadionkyrkan.
Efter en fin dag i Karlskrona nåede jeg hjem til familiemiddag, hvor også ældste-sønnen for en gangs skyld kunne være med. Dejligt - for i dag er husbond taget til Zimbabwe, ned til Africa University, hvor han sidder i bestyrelsen. Lidt stille er der i huset.

Thursday, February 4, 2016

"Jeg savner dig allerede"

Min ældste skrev i går på facebook om, hvor hårdt det er at aflevere sin 5 årige søn i børnehave efter 5 dage sammen og med 9 dage foran sig, hvor drengen skal være hos sin mor. Det hårde, var denne gang, ikke at han savner - for det gør han hele tiden; mor, når han er hos far - og far, når han er hos mor. Men han sagde: "Far, jeg savner dig allerede!"
Det er så hårdt, at et lille menneske skal leve i en permanent tilstand af savn. Ikke fordi nogen er død, men fordi de mennesker, som er hans nærmeste, har truffet nogle valg.
Jeg husker, hvordan jeg savnede mine forældre, når vi en sjælden gang, var fra hinanden. For mig var det værste, når min far rejste - det kunne gøre fysisk ondt. Og jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være at leve på skift hos dem og altid savne den anden. Men det skal mit barnebarn! Og mange andre børn. Jeg har intet behov for at blande mig i årsagerne eller lufte meninger om beslutninger, men jeg bærer en sorg over, at dette er et vilkår i et elsket barns liv.
Tænk, hvad det koster af psykisk energi i vores fælles liv!
Alle os, som er omkring børn, der lever på denne måde, må gøre vores aller bedste for at forstå, hjælpe og acceptere deres sorg og forvirring. Og lindre,, skabe glæde, gode bånd og minder.