Wednesday, February 10, 2016

Rodet skrivebord? Ikke! Farver og faste.

 Rod på skrivebordet? Næ, ikke hos mig. Jeg arbejder nemlig mest ved køkkenbordet, når jeg er i København. Her i køkkenet er der lunt, lyst og nær til the, kaffe og køleskab og ovn. Det betyder, at jeg kan lave flere ting på en gang. For mig fungerer det bedst på den måde. - Lige nu forbereder jeg flere gudstjenester og nogle rejser.
 Hele uge 8 rejser vi jo til Israel, så der skal flyttes lidt opgaver både før og efter. Husbond er i Zimbabwe denne uge. Han er kommet godt derned og er i fuld gang med møderne.
 I dag spiste jeg frokost på The a la Mente - en fin og farverig oplevelse.
Det er askeonsdag - dvs fasten begynder. Jeg begynder min fastetid med gudstjeneste i Den Anglikanske Kirke kl 18.

2 comments:

Rasmine said...

Det lyder, som om du har forstået at indrette dig praktisk :-)

Jeg vidste godt, at der er noget, der hedder Askeonsdag, og at det har noget med fasten at gøre, men hvorfor aske-? Nu har jeg slået det op. Det med at strø aske på folk, går åbenbart så langt tilbage, at man ikke ved, hvem der har fået den ide. Praktiserer man askestrøningen i den anglikanske kirke?

Tro Håb og Kærlighed said...

Rasmine - egentlig laver man asken ved at brænde palmebladene fra forrige palmesøndag. Det har jeg aldrig selv været med til. Men jag har været med til at sætte askekors på panden af mennesker, som vil markere fastens begyndelse. Man blander aske med lidt olie. Ved gudstjenesten onsdag aften i Den Anglikanske Kirke kunne man også gå frem og modtage askekorset - hvilket alle gjorde.